Kommentaren:

Demokratiet på vrangen

Peter Rørdam: Tamil-sagen blegner i sammenligning med, hvad miljøministrene Troels Lund Poulsen og Karen Ellemann har præsteret under behandlingen af loven om et testcenter for store vindmøller i Østerild.

Efter ministeransvarsloven straffes en minister, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, som påhviler ham efter Grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed, samt hvis han giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.

I nyere tid er daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen blevet straffet efter disse bestemmelser i den såkaldte Tamil-sag, men det, som han blev draget til ansvar for, blegner i sammenligning med, hvad miljøministrene Troels Lund Poulsen og Karen Ellemann har præsteret under behandlingen af loven om et testcenter for store vindmøller i Østerild. Manipulation og direkte urigtige oplysninger har præget sagens behandling fra først til sidst, og man må spørge, hvorfor de ikke for længst er blevet sat på anklagebænken. Det uhyggelige svar på det spørgsmål er, at Folketingets politikere har spillet med. De eneste partier, som har sagt fra, er De Radikale og Enhedslisten, men de har været for få til at få afgørende indflydelse, selvom navnlig Enhedslisten har lagt et stort, men desværre forgæves arbejde i at afsløre, hvad der foregik. På alle de spørgsmål, Enhedslisten har stillet, og som kunne have afsløret svindlen, hvis der var blevet svaret ærligt, er der i stedet blevet svaret undvigende eller direkte vildledende, og det har politikerne været indforstået med. Ministrene har med støtte af deres embedsværk og af det store flertal i Folketinget i uskøn forening ført befolkningen bag lyset.

Blot et par eksempler: Under forhandlingerne i Folketinget udtalte Karen Ellemann, at alle andre mulige placeringer af anlægget var undersøgt til bunds. Hun vidste, at det ikke passede, fordi der reelt intet var blevet gjort for at finde et alternativ. Hun vidste også, at de politikere, hun talte til, udmærket var klar over sagens rette sammenhæng, og at hun således talte til en flok sammensvorne. Men alle deltog uden skam i dette mummespil, hvis eneste formål var at bilde befolkningen ind, at alt var gået for sig på en uangribelig måde.

På samme måde med støjberegningerne. De er blevet udført af et firma med økonomiske bånd til vindmølleindustrien, og seriøse videnskabelige indvendinger er blevet fejet af bordet.

Det er uhyggeligt, at det er lykkedes vindmølle­industrien at sætte sig så tungt på den politiske beslutningsproces, at normale demokratiske spilleregler er blevet sat ud af kraft, og at politikerne har kastet deres integritet over bord for at tækkes industrien.

Man kan altså ikke forvente, at der vil blive rejst en rigsretssag mod nogen af de to ministre, fordi det folketingsflertal, som skulle beslutte, at der skal rejses en sag, selv er fedtet godt og grundigt ind i rævestregerne.

Når det er politikerne, der snyder på vægten, skulle man tro, at medierne ville kaste sig over dem. Det er jo det, vi først og fremmest har medierne til.Men selvom det gennem læserbreve og på anden måde er forsøgt at afdække, hvad der er sket, og selvom der er enkelte journalister, der har gjort en behjertet indsats, har medierne som sådan ikke gjort noget reelt for at få sandheden frem. Tværtimod er der flere eksempler på, at pressen har nægtet at optage kritiske indlæg, og der er inden anlægslovens endelige vedtagelse ikke fra mediernes side taget initiativ til en dybdeborende analyse af, hvad der er foregået.

Nu da træfældningen skulle i gang, har en blandet flok af almindelige mennesker prøvet at råbe medierne op ved at sætte sig i vejen for træfældningen. Det lykkedes også at gøre pressen interesseret, ikke mindst efter at et stort antal politifolk blev sat ind for at fjerne de såkaldte aktivister. Men det, der interesserede medierne, var først og fremmest det eventuelle optræk til ballade. Der er stadig ingen, der har prøvet at se bag om det, der foregik, og selv nu er det lykkedes politikerne og industrien at bilde folk ind, at det drejer sig om nogle forvildede personer, der prøver at modsætte sig en prisværdig naturgenopretning. Man forbigår ganske, at meget store dele af den enestående natur skal vige pladsen for et kæmpe industrianlæg, som udover at ødelægge naturen vil ødelægge tilværelsen for et stort antal mennesker i området.

Med de politikere, vi har, og med den mangel på interesse for sagens rette sammenhæng, som har præget mediedækningen, har demokratiet sandelig trange vilkår, og der er ikke udsigt til, at det bliver bedre, selvom vi får en ny regering efter det kommende folketingsvalg.

Vi må knytte vores forhåbninger til, at EU-Kommissionen vil give Danmarks Naturfredningsforening medhold i, at anlægsloven er i strid med EU-retlige regler, som Danmark har forpligtet sig til at overholde, og at medierne vil medvirke til, at regeringen ikke får mulighed for at smyge sig uden om EUs tilkendegivelse ved nye numre og kunstgreb. Man må også håbe, at medierne i så fald holder politikerne i S og SF fast på, at de ved deres tilslutning til anlægsloven tog forbehold om, at loven ikke var i strid med EU-retlige bestemmelser.

 

Læs også

Click here

Læs dagens Berlingske