SEAS-NVE synes, du skal betale mere for din strøm og samtidigt gøre livet til et helvede for dine medborgere

http://www.seas-nve.dk/om-seas-nve/presse/nyheder-og-pressemeddelelser/2015/pm-klimabevidste-kunder-rejser-vindmoelle

http://www.seas-nve.dk/privat/el-og-varme/el-produkter/globalenergi

http://taksationsmyndigheden.dk/DA/Afgoerelser/Sjaelland/Naestved-Kommune/Sider/St-Roettinge.aspx

http://www.tveast.dk/artikler/kommuner-i-kamp-om-groen-aere

Sorg og glæde????

Taksationsmyndigheden har indrømmet, at naboerne vil lide tab, hvis vindmaskinerne blev sat i gang. Danmarks “Naturfrednings”-forening, der helhjertet går ind for den uhæmmede industrialiseringen af danske landskaber, råder politikerne at afskaffe værditabsordningen, til glæde for fabrikanterne, spekulanterne og rystende naive rød-grønne politikere.

Virkelig miljøbevidste og oplyste kunder af SEAS-NVE væmmes over denne pressemeddelelse. Den fortæller selvglad om en monstrøs vindmølle, der nu ejes af el-leverandøren og dermed dens kunder. Den har kunnet købes, fordi nogle kunder har bestilt og betalt den via forhøjede el-priser. Tillykke med så meget usaglig propaganda, der har fået uvidende borgere i fælden.

Hvis de vidste, hvor meget deres landsmænd i St. Røttinge har kæmpet imod disse monstermaskiner. St.Røttinge er en lille landsby tæt på Tappernøje i Sydsjælland og har motorvejen til nabo. Der vides ikke, hvilke tanker der lå bag planlægningen. Måske en dyb foragt for landbefolkningen langt fra København? Evt. har man bedømt landskabet som meget værdiløst, fordi motorvejen jo signaliserer noget  uattraktivt og nærmest sølle? Det kunne vel ikke skade så meget derude end hvis de lå  i Holte eller på Frederiksberg? Lad de folk bare få et par mega friluftsventilatorer ud i horizonten. Er det sådan, Danmark skal fungere? At nogle borgere skal kunne sole sig i deres politisk korrekte klimatro, mens andre mister deres helbred og deres hjem?

Borgerne i St. Røttinge har protesteret forgæves. De ville ikke finde sig i at få ødelagt deres livsvigtige søvn og få forstyrret deres ro med roterende monsterknive foran deres vinduer.

Men Danmarks Naturlige Vindmølle-Frednings-Forening og SEAS-NVE trækker på samme hammel og sørger med stolthed for at forpeste Danmarks landdistrikter med vindmøller. Det gode er, at borgerne har mulighed for at sige fra. De har nemlig ret til at melde sig ud af vindglade foreninger og organisationer og strømleverandører.

Det dårlige er, at almindelige borgere i byerne mangler informationer om vindmaskinernes skadevirkninger. Derfor er det umuligt for dem at bedømme, hvordan torturredsskabet vindkraftværk i landregioner virker på mænd, kvinder, børn og deres dyr. De fleste medier har et par journalister siddende, der græmmer sig ganske grusomt, fordi de ved mere end de må og får lov til at skrive om. De har ikke andre muligheder end at vente på sandhedens time. Vindkraftværker skader mennesker og dyr og gør intet godt for miljøet og landets økonomi!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *