“Pandora’s Pinwheels”, dokumentarfilm fra 2011 viser vindmøllefamilier fra New Zealand og Australien

Når man googler billeder af “pinwheels”, så ser man søde farvestrålende papir- og plastikvindmøller, som jo bare er muntert legetøj til de kære børn. Den græske fortælling om Pandoras hemmelighedsfulde æske bliver i Lilli-Ann Greens dokumentarfilm brugt som sammenligning med børnenes håndholdte legetøjsvindmøller.

Da æskens låg nemlig blev åbnet, væltede der død og helvede, pest og kolera og lidt til ud af den. Og hvad med Pandoras pudsige vindfiduser? Deres gigantiske udgaver har kun frembragt sygdom og elendighed hos de landfamilier, der bor i nærheden af dem.

Friends-against-wind.org har offentliggjort Lilli-Ann Greens skript fra hendes vidneudsagn i Australiens Parlaments undersøgelsesudvalg.

http://en.friends-against-wind.org/health/lilli-ann-green-s-evidence

Her er dokumentarfilmen, som hun omtaler:

Lilli-Ann Green og hendes nu afdøde ægtemand og forretningspartner har skabt denne dokumentarfilm. Den viser familier fra New Zealand og Australien, der er hårdt ramt af vindindustriens miljøskadelige maskiner. Lilli-Ann Green har været glad for vindmøller, inden hun lærte dem bedre at kende og beviser dermed, hvad andre har påstået: Jo mere du ved om vindenergien, des mindre kan du lide den!

I dokumentarfilmen ses også den modige journalist Brendan Gullifer og flere videnskabsmænd, der forklarer, hvorfor mennesker i hele verden lider under vindmøllernes infralyd og lavfrekvente støj.

Det er BSc, MPhil (Technology)Bruce Rapley, PhD Huub Bakker og PhD Daniel Shepherd.

(http://waubrafoundation.org.au/resources/shepherd-et-al-negative-affect-hypothesis-noise-sensitivity/)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *