mitFyn.dk: “Hold afstand til ørnerede på Tåsinge” – Danmarks Naturstyrelse: Gælder ikke, når du er en vindmølle!

Danmarks borgere elsker deres havørne og tusindvis af mennesker har set denne rede på youtube:

 

mitfyn.dks journalist Gitte Kjeldal advarede i år: “Hold afstand til ørnerede på Tåsinge”. I artiklen nævner hun, at der er mindst 63 havørne på Sydfyn og at lokale ornitologer opfordrer folk til at lade redebyggende ørne være i fred. DOF har to redekoordinatorer, der kender alt til havørnes følsomhed. Fuglekiggere skal hellere nyde “de flyvende døre” i luften i stedet for ved reden.

Men Svendborg kommune er mindre intereseret i havørne end i vindmøller. Den 13.12.2012 søgte kommunen om dispensation til et repoweringsprojekt og fik straks svar den 10.1.2013. Sagen skulle genoptages, fordi udpegningsgrundlaget var blevet ændret den 31.12.2013.

I august 2015 har Naturstyrelsen givet dispensation til at erstatte 3 vindmøller  på 40 meters højde inden for strandbeskyttelseslinjen til to, som er dobbelt så høje. I begrundelsen indrømmes gerne, at der kunne være en potentiel risiko for havørne, men meget hurtigt afvises risikoen på grundlag af en bestilt rapport. I stedet for at tale med de lokale borgere, der bor i naturen, stillede Naturstyrelsen sig tilfreds med en rapport over et kort besøg i området. Fuglebegejstrede borgere, der kan se havørnenes familieliv og ørneungernes flyveøvelser fra deres haver, blev ikke inddraget i beslutningsprocessen.

Dispensation til genopførelse af 2 vindmøller som erstatning for eksisterende vindmøller inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen matr nr

Det er ganske gratis, at slå en ellers strengt beskyttet rovfugl ihjel, når det bare sker med en vindmølle. Eneste kommentar fra Miljøstyrelsen kunne være: Nå, hovsa, det troede eller “vurderede” vi godt nok ikke, at den ville flyve ind i rotorbladene. Det må I meget undskylde…

At kommernes folkevalgte ikke har fuldt overblik over internationale studier om rovfuglenes massedød på grund af vindmøllers roterende monsterknive, kan måske forstås, men det kan ikke begribes, at netop de uvidende kommuner har hals- og hovedret over Danmarks og hele verdens strengt beskyttede fugle.

Og det er helt ubegribeligt og skandaløst, at en dansk myndighed som Naturstyrelsen, der er sat i verden for at beskytte naturen, vil give en kommune dispensation til at etablere vindmøller tæt på rugende rovfugle inden for strandbeskyttelseslinjen.

Argumentationen er så plat, som den kun kan være, når den giftgrønne propagandamaskine kører på fuld skrue:

_______________________________________________________________________________

“Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og forudsætter derfor
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger
herom skal derfor efter omstændighederne behandles lempeligere end andre typer af
anlæg indenfor strandbeskyttelseslinjen, jf.Natur-og Miljøklagenævnets NoMO nr. 772
Naturstyrelsen har i afgørelsen lagt særligt vægt på, at der i forvejen er opstillet to
vindmøller med samme placering. De nye højere møller vil efter Naturstyrelsens
vurdering betyde en begrænset øget påvirkning af kystlandskabet,
som opvejes af  den større miljømæssige gevinst ved de nye møller.
I den gennemførte væsentlighedsvurdering er det konkluderet, at der ikke ses at
være risiko for negativ påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget
undtaget for arten havørn. For havørnen kunne det ikke afvises, at der var risiko for
negativ indvirkning på artens mulighed for opnåelse af gunstig bevaringsstatus.
Der er derfor foretaget en særskilt undersøgelse af forekomst og adfærd af havørn på det
vestlig Tåsinge. På baggrund af denne undersøgelse konkluderes det, at ”det er usandsynligt, at
de planlagte vindmøller ved Skiftekær vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af
bevaringsstatus for havørnen i F71, Det Sydfynske Øhav. De eksisterende vindmøller har så
vidt vides ikke givet anledning til kollisionsdrab hos de lokale havørne.”
På baggrund af den gennemførte væsentlighedsvurdering og yderligere undersøgelser om
havørnens forekomst og adfærd er det Naturstyrelsens vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv,
eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve-eller voksesteder for de arter, der indgår i
udpegningsgrundlaget. Det ansøgte vil endvidere efter Naturstyrelsens vurdering ikke medføre
beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for dedyrearter,
der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.”
_________________________________________________________________________________________
Inden for strandbeskyttelseslinjen må der ikke sættes en campingvogn eller et hegn op,
men vindmøller er altid  hjerteligt velkommen i Vestas/Siemens eget vindmølleland
Danmark.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *