Kampen om Hagesholm Vindmøllepark – stop møllerne og mål baggrundsstøjen!

Hagesholm Vindmøllepark – Vattenfall

Siemens og Vattenfall lever i deres eget pragtfulde univers, der bliver præsenteret som teknisk perfekt og gennemtænkt. Den menneskelige faktor kan dog ikke spores. Hagesholm Vindmølleparks hjemmeside beskriver dens gode forhold til naboerne. De reklamerer endda med deres dokumenterede støjmålinger, der viser de lovmæssige resultater. Det gør de helt uanfægtet på trods af de skandaløse forhold med massive støjbelastninger og naboernes sygdom, som har været diskussionsemne i parlamentets forskellige udvalg. Mange delegationer fra Holbæk Kommune har fremlagt deres klager, men Hagesholm Vindmøllepark kan ikke se problemet. MEN: Hvorfor vil de så ikke være med til at stoppe møllerne for en lille stund for at måle baggrundsstøjen, for at måle støjbelastningen helt korrekt?

Hvad siger de støjramte familier, der har forladt deres hjem pga. vindmøllernes utålelige lavfrekvente pulserende støj?

Det lykkedes dem i det mindste at overbevise Christiansborgs politikere om at bestille et “pilotprojekt”, der kræver nøjagtige støjmålinger indenfor de ramte familiers huse. Familierne har dog fuldstændigt mistet tilliden til Miljøstyrelsen og dens akkrediterede firma og har krævet at måtte bruge professor Henrik Møllers støjmåler, der kan bevise lavfrekvent støj.

Lige nu og i de kommende uger er denne meget efterspurgte støjmåler i funktion hos tre familier, der vil finde ud af, hvor høj støjbelastningen i virkeligheden er og hvornår støjen er værst. De vil også gerne vide, hvilke værelser er de mest belastede med det pulserende høje lydtryk. Der er nogle rum i deres huse, hvor familierne ikke kan sove i fred.

Her Aalborg Universitets, dvs. prof. Henrik Møllers, efterspurgte støjmåler og pressemeddelelsen over dens formål:

7fecd4a112207ddc2e718689f016fbbd

Vindindustrien og deres bedste venner kan ikke lide mennesker. De elsker penge, dvs. den vedvarende strøm af gavmilde subsidierne og tanken om Denmarks FØRER-status. Der er nogle, der vil betegne førerrollen som FOR-førerrollen, fordi andre lande helt ukritisk har overtaget Danmarks utilstrækkelige støj- og afstandsregler. At disse regler i hvertfald ikke beskytter folk og fæ i Danmark, kan man læse på Landsforeningen Naboer til Vindmøllers hjemmeside stilhed.eu, hvor der er en lang liste over Danmarks “møllegrupper”. Lokalbefolkningen vil ikke finde sig i invaderingen af deres umiddelbare naboskab og natur. Alle de truede små samfund kender faren ved vindmøllestøj, fordi sygdomsramte familier har stået frem og berettet om deres nød, ikke kun til de lokale medier og venner og bekendte, men også til landets politikere i København.

Her et læserbrev fra Boye Jensen Naboerne står ikke i vejen for grøn energi Han er den forhenværende ejer af Lammefjordens Stauder, der blev udslettet for vindmøllernes skyld. Boye Jensen er nu Formand for Sammenslutningen af flygtede naboer fra kæmpevindmøller i Danmark.

Uddrag fra Boye Jensens læserbrev:

“Hvorfor egentlig bekymre sig om naboerne nu?

Man har flertallet i Folketinget, så kan man jo gøre hvad man vil, ligesom det er sket siden 2004. Men uanset magten får man aldrig naboerne med, for manglende søvn ender med sygdom og død.

Vi har oplyst alle relevante myndigheder om dette problem. Trods det mener sundhedsmyndighederne ikke naboerne har søvnproblemer. Miljømyndighederne mener heller ikke at naboerne har søvnproblemer. Veterinærmyndighederne mener heller ikke vores husdyr behøver at sove. Alle disse myndigheder har overbevist politikerne i Folketinget og vedtaget, at naboer og husdyr ikke har søvnproblemer, uden undersøgelser af nogen art.

Miljøudvalget på Christiansborg har haft utallige deputationer af naboer der har fortalt om problemet, men selv mennesker af kød og blod der fortæller deres skæbnehistorier gør åbenbart ikke indtryk på politikerne.

De praktiserende læger får intet at vide om geneproblemer ved kæmpevindmøller af Sundhedsstyrelsen jf. ovenfor.

Jeg er formand for Sammenslutningen af flygtede naboer fra kæmpevindmøller i Danmark. Jeg synes I skal høre på os, i stedet for jeres velmenende råd vi ikke kan bruge. Vi stiller gerne op.

Det er menneskerettigheder det handler om, derfor forsætter modstandskampen med uformindsket styrke, hvis ikke søvnproblemet bliver løst. Løsningen er meget enkel.

 

Med venlig hilsen

Boye Jensen

Kirsebærhaven 5, 4532 Gislinge.

Formand for Sammenslutningen af flygtede naboer fra kæmpevindmøller i Danmark.”

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *