Jyderne gider ikke mere herremandssnak! Gode gamle “Skipper Klements morgensang” kan bruges igen!

KLIK HER  Skipper Klements morgensang

“Skærm jeres hus med grav og planke”, det er de indledende ord i denne sang fra de heftige politiske år i 1970/71 (Ebbe Kløvedal Reich/Leif Varmark), men vi søger efter en dybere mening i vores egen tid.

Ja, vi skal beskytte vores hus og hjem for vindmonstrene, men hvordan? Vi ved jo, at lavfrekvent støj og infralyd fra vindfabrikkerne ikke kan stoppes på nogen mode. Det er en erkendelse, som Danmarks Miljøstyrelse selvfølgelig ikke har, ellers ville myndigheden ikke have smidt 630.000 kroner i gabet på deres yndlingsfirma SWECO, (førhen Grontmij)  til et meningsløst projekt om husenes isolering for vindmøllestøj. Infralyd går snildt igennem grav og planke og endda tykke mursten.

Miljøstyrelsens udbud om isolering mod lavfrekvent støj

http://www.sengpielaudio.com/calculator-waves.htm

Linket her giver mulighed for at lege lidt med forskellige muligheder som Hz tal og lufttemperatur og lade regnemaskinen finde ud af, hvor mange meter isolering man skal bruge for at stoppe lydbølgerne. God fornøjelse!

Derfor mener vi, at huset først og fremmest skal skærmes med grav og planke mod vindmølleopstillernes ihærdige og sleske salgsmænd, der er sendt i byen for at tvangsfodre måske fremtidige vindmøllenaboer med hold-kæft-boljser i form af latterlige pengebeløb. Hvad koster dit hus, gode mand? Her har du en skilling. Men salgsmanden vil aldrig være i stand til at erstatte samtlige naboers hus og hjem og hjemstavn.

“Mennesker bytter de ud for penge”, ja, det er jo netop det, de gør! Det svenske energiselskab Vattenfall opkøber hjertensgerne huse for at rydde hele områder for deres helvedesmaskiner! Resten af naboerne kan bare passe sig selv – og loven er på opstillerens side.

“piner og binder med arv og gæld – jorden, som havde de skabt den selv”, sådan lyder  3. og 4. linje af samme vers. Rigtig mange store jordejere med deres arv fra historiske epoker forpagter deres jord til opstillingen af vindindustriens torturredskaber. De tager ikke hensyn til de små husejere rundt omkring – og har retten på deres side ligesom i de gamle dage, som ikke var så gode for den lille mand og hans familie.

“Djævlen selv har dem givet til pynt – rustninge, skjolde, jord og mønt”, det er de sidste to linjer fra 3. vers.

Ejendom forpligter! Små danske husejere er ikke kommunister, men de er fuldstændigt målløse over de rådne tilstande i kongeriget.

Hvordan kan det være, at “de rige” har flere rettigheder end “de fattige” – i et land som Danmark? Hvordan kan det være, at almindelige landfamiliers helbred og livskvalitet er så ligegyldige for den danske stats og alt for mange danske kommuners politikere?

“Hanen har galet trende gange – stå nu kun fast, for vi er de mange.

Lad ikke fremtiden sige om os – rigdommen knægted os uden at slås.

Bønder og tømrer, jyske knejte – nu skal vi sejre i grevens fejde.”

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *