Hvem er vi?

Vi er en gruppe borgere fra hele Danmark, der har oplevet, hvordan store vindmøller blev etableret lige ved siden af vores hjem. Vindmøllernes drift har skadet vores sundhed og forringet vores livskvalitet i højeste grad.  Vores hverdag er blevet slået i stykker, nogle har mistet deres egen virksomhed, andre deres arbejde.

Vi har savnet et fællesskab med andre i samme situation, hvor vi kan støtte og rådgive hinanden og for at få opbakning, når situationen synes uoverkommelig. Nogle gange føles vores situation helt uvirkelig, fordi officielle myndigheder fornægter problemet. Selvom vi ved, at vores sundhed først begyndte at skrante  efter vindmøllernes drift, kan vi ikke få hjælp fra lægerne. Der findes ingen officielle informationer til læger fra sundhedsstyrelsen eller embedslæger og derfor står vores egne privatpraktiserende læger på bare bund.

Vind-alarm-danmark.eu har tilknyttet frivillige borgere fra forskellige faggrupper, som er oprørt over familiernes situation i vindmøllernes skygge og vil bruge tid og energi på at bekæmpe disse udemokratiske tilstande.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *