Forbavsende vision fra Dansk Energi: ELEKTRICIFER SAMFUNDET – TOTALT, hold nu op med at spare på strømmen!

Giv_Energien_Videre_Rapport_November2015-1

Her er Dansk Energis tekst, hvis forside viser noget vindombrust hår fra en ukendt persons baghoved. Vi får ingen videre forklaring, hvem personen mon er og hvad mennesket ville sige til os, hvis han/hun/det fik lov. Ellers findes der kun et fotografi af en kvinde med en glad lille dreng, der ser ud til at hvine fornøjet – og ikke nogen fotografi af en monstrøs og miljøskadelig vindmølle. Når den lille gut er stor, så er vindpesten forhåbentligt drevet over.

I tekstens indledning er lige nogle danske gamle dyder, der bliver blæst omkuld. Slut med alle de energipolitisk uheldige sparetiltag. Tænd for lyset, skru op for el-radiatoren, kære medborger – det blæser! Og det skal være nu, så længe det varer!

Nu skal der nemlig bruges løs af vindmøllestrømmen, hver evige eneste gang, når det stormer derude. Start venligst alle husholdningsmaskiner på én gang, så vi kan få nytte af naturkræfternes gavmildhed – i det mindste én gang imellem. Det kalder man omstillingsparathed. Og det har vi hårdt brug for. Ellers ved vi jo ikke, hvad vi skal stille op med alle de gode kilowatt, der suser igennem ledningerne. Ingen vil have dem, så må vi jo selv finde på noget.

Det oplyste selvtænkende menneske undrer sig dog over, hvorfor en hel befolkning skal gøre sig 100 % afhængig af en statsreguleret elektricitet, der ikke kan levere varen. Tør vi godt – helt frivilligt – at udsætte os selv for kulde, mørke og sult, når vi nu ved, at vinden er en uberegnelig størrelse? Nej, VEL?

 

En tanke om "Forbavsende vision fra Dansk Energi: ELEKTRICIFER SAMFUNDET – TOTALT, hold nu op med at spare på strømmen!"

  1. Poul Nielsen

    Nødhjælp til de stakkels vindmølleejere, når det blæser!

    Inden længe vil sirenerne, ved lov, sikkert hyle i hele Danmark! Nej nej bare rolig, ikke på grund af trusler udefra, men blot et signal til borgerne om at vinden er på vej, så sparepæren skal udskiftes hurtigst mulig!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *