Facebooks store betydning for familier, der kæmper mod vindindustriens invasion af landskaber

Indrømmet: Vi er fanget i den fascinerende kommunikation med alle vores kontakter, som i facebooks gavmilde sprog hedder “venner”. I løbet af kort tid opstår der et smukt fællesskab af oprørte mennesker, der enten allerede er ramt af vindindustriens kolonisering af værdifulde landskaber eller stadig kæmper for at forhindre den.

Modstanden i hele verden er overvældende. Borgerne har arbejdet sig igennem tungt fagligt materiale og har udmærket forstået, hvad tanken om den såkaldte “rene” energi går ud på: At suge pengene fra befolkningens lommer og benægte de voldsomme skader hos mennesker og dyr og miljøet, når stålmonstrene bliver plantet i familiernes omgivelser.

Internettet glemmer aldrig. På denne måde kommer mange gamle og nyere og allernyeste informationer frem i lyset og bliver delt i et splitsekund.

Der er håb forude. Et eller andet land vil få succes med at vælte dette vindkraft-inficerede system. Tysklands regering vil modtage en forfatningsklage i denne måned på grund af brud på menneskerettigheder. (Læs mere på windwahn.de) Det er nemlig statens opgave at beskytte sine borgere for sundhedsskader og ødelæggelser på familiernes hjem. Det er ulovligt at fratage familierne deres mest kostbare ejendom, deres hus og hjem. At udsætte mennesker for en farlig støjforurening og dermed true deres helbred er uansvarligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *