Det juridiske begreb “culpa” og om at handle “culpøst” – et spørgsmål om skyld og erstatning

Miljøministeriets medarbejdere måtte have haft bange anelser, da Kræftens Bekæmpelses forskerteam begyndte deres arbejde på den registerbaserede sundhedsundersøgelse. LINK: Wind turbines and Health Danish study

Godt nok er undersøgelsen bestilt og betalt af de tre ministerier for miljø, energi og sundhed, men resultatet kunne ikke fås per ordre. Ministeriernes ønskedrøm var og er, at undersøgelsen vil vise, at der ikke er noget at komme efter. Fryd og fred for vindindustrien, optimisme hos HOFOR, European Energy, Wind Estate og alle dem, der tjener godt på vindenergi. Borgerne og kommunalpolitikerne skulle helst være helt trygge fra nu af og langt ud i fremtiden. Vindkraftværker skulle helst frikendes for sundhedsskadelig lavfrekvent støj og infralyd og Danmarks eksporteventyr skulle fortsætte uden forhindringer.

MEN HVIS RESULTATERNE VISER NOGET HELT ANDET?

Undersøgelsens design er usædvanligt i international sammenhæng, fordi kun Danmark registrerer sine borgere så grundigt. Vindkraftværkernes data og position er ligeledes registreret siden 1980 og kan dermed køres sammen med naboernes data. Staten ved alt om, hvor borgerne har boet og hvordan det står til med al deres receptpligtige medicin, deres sygehusophold og nyfødte børns vægt. Hvis man som nabo til et eller flere vindkraftværker har fået blodtryksænkende medicin, hjertemedicin, medicin for sukkersyge, depression, søvnløshed, så kan det dokumenteres. Staten ved også alt om borgernes sociale status i forhold til arbejdsmarked og uddannelse. 10.000 – 15.000 borgere bliver sammenlignet med 30.000 borgere, der bor i en større afstand til vindfabrikkerne.

Den forhenværende miljøminister Kirsten Brosbøl bad kammeradvokaten om at svare på spørgsmålet, om myndighederne og kommunerne kunne gøres erstatningspligtige, hvis resultaterne på trods af styrelsernes afværgende meddelelser til kommunernes borgmestre, brev_til_borgmestre_om_sundhedsunders_gelse viste helbredsskader hos vindkraftnaboerne. Den 5. december 2013 skrev to nu forhenværende ministre følgende: “Det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne.”

Kammeradvokatens svar kom den 12. marts 2014. Link: notat_fra_kammeradvokaten_om_erstatningsansvar

Og her dukker det vigtige begreb “culpa” op, som stammer fra romersk lovgivning.

Kammeradvokaten skriver: “Det er min konklusion, at myndighedernes erstatningsansvar skal bedømmes efter dansk rets almindelige culpa-norm, og at et erstatningsansvar på dette område forudsætter, at der kan påvises en klar fejl eller forsømmelse fra styrelsens eller kommunens side,”

Den uddybende forklaring kommer her:

et erstatningsansvar bl.a. kan komme på tale, hvis myndighederne bevidst tilbageholder viden, bevidst forvansker eller videregiver urigtige oplysninger eller holder sig i bevidst uvidenhed om forhold, som de burde være bekendt med.”

Her et link til de juridiske detaljer vedr. culpa-normen:

Erstatningsbetingelser – Ageras store jura- og regnskabsordbog

Mange danske landfamilier er panikslagne over den truende industrialisering af deres område, som ligger langt fra hovedstaden og landets politiske elite, men midt i deres højt værdsætte nære naturområder og alt for tæt på deres hjem.

Kommunalbestyrelsernes magt over deres medborgeres ejendom og helbred er total. Med et uovervejet JA er kommunalpolitikerne i stand til at ødelægge livet for en hel region.

MEN: Har de nu selv undersøgt, hvad der ligger af dokumentation på folketingets hjemmeside ft.dk? Har de et overblik over, hvor mange familier, der har henvendt sig til folketingets politikere i de sidste år og som er mødt op til et foretræde? Har de set alle samråd på folketingets tv kanal, der handler om vindmøllestøj og har de forstået konflikten mellem vindlobbyen og borgerne? Har de mødt nogle familier, som er flyttet fra deres  støjforurenede og usælgelige hus? Har de selv af eget initiativ opsøgt ramte naboer og talt med dem? Har de selv prøvet at overnatte i huse, der står tæt ved de helt store vindkraftværker? Har de en grundlæggende forståelse for Danmarks energipolitik og  vindkraftværkernes faktiske økonomi og strømlevering? Har de en grundlægende viden om lyd, støj, decibel, hertz? Kender de hjemmesiderne emd.dk/el og energinet.dk – (under el-produktion lige nu), hvor der konstant kan aflæses, hvor Danmarks strøm kommer fra?  Har lokalpolitikerne gjort sig selvstændige tanker om ministeriernes og styrelsernes offentlige kommunikation i forhold til borgeres mange klager over vindmøllestøj og sundhedsskader?

Hvis en kommunalpolitiker eller en myndighed bevidst afviser at tage imod information fra oplyste borgere, kan det betegnes som en “klar forsømmelse”. “At holde sig i bevidst uvidenhed”. Det er borgernes demokratiske pligt at advare landets beslutningstagere for at træffe farlige afgørelser. Vigtige informationer skal videregives til kommunernes politikere, så de kan få en grundig viden om emnet, inden de tager en beslutning. De ramte vindkraftnaboer burde sørge for at få dokumenteret deres helbredstilstand hos deres egne læger, så forskellen mellem før og efter vindturbinernes etablering bliver synlig.

Når der en dag kræves erstatninger for sundhedsskader, må den personlige dokumentation være i orden.

 

En tanke om "Det juridiske begreb “culpa” og om at handle “culpøst” – et spørgsmål om skyld og erstatning"

  1. Gitte Nielsen

    Et erstatningsansvar på dette område forudsætter, at der kan påvises en klar fejl eller forsømmelse fra styrelsens eller kommunens side,”

    Så kan man bare kigge på denne EU dom, myndighederne i Danmark har ikke har taget højde for denne “stratetisk miljøvurdering”, så det må kunne bruges i sager om erstatninger.

    Sagen tager udgangspunkt i en EU-dom vedrørende Valloniens vindmøllebekendtgørelse, hvori det bliver fastslået, at blandt andet vindmøller ikke kan opsættes uden en forudgående strategisk miljøvurdering (SMV-vurdering) samt en offentlig høring, der ligger forud for en vurdering af virkningen på miljøet (VVM-vurdering).

    Problemet opstår ikke, fordi kommunerne, der typisk sidder med sagsbehandlingen, har handlet i ond tro – tværtimod. Problemet er derimod, at den miljøvurderingslov, myndighederne arbejder ud fra, ikke har taget højde for reglerne i SMV-direktivet.

    Der har derfor manglet en række procesuelle skridt fra SMV-vurderingen, når kommuner og andre myndigheder har skullet miljøvurdere projekter. Og det gælder al sektorspecifik arealreguleringsanvendelse, herunder udvidelse af husdyrbrug og opsætning af landvindmøller.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *