Danske vindmølleofre i udsendelse i deutschlandradio.de den 9. november 2015

http://www.deutschlandradiokultur.de/vor-der-weltklimakonferenz-paris-3-7-gesundheitsbedenken-im.979.de.html?dram:article_id=336024

Vind-alarm-danmark.eu, vindmøllefamiliernes hjemmeside, bliver ikke kun læst i Danmark, men også i udlandet. Det danske sprog går perfekt i hak med engelsk og er let at oversætte med google translate. Fornylig har hjemmesiden vakt en tysk journalists interesse. Han ville lave en rapportage om danskere, der lider under vindmøllernes infralyd.Det ville vi gerne hjælpe ham med. Resultatet er blevet meget imponerende, seriøst og empatisk overfor de berørte mennesker, der har haft mod til at stå frem.

Vi ved, at vores åbenhed overfor medierne er med til at hjælpe andre vindmøllefamilier i Danmark og i alle andre lande. Problemet er verdensomspændende, men netop dette bliver ikke omtalt i danske medier. Vindmøller er en dansk eksportvare og under særlig beskyttelse.

Kunne det være, at Christiansborgs ministre og folketingets politikere efterhånden er blevet pinligt berørte, når udlandet spørger dem om vindmøllestøj?

Danmarks regeringer har ønsket sig brændende, at hele verden skulle lade sig inspirere af vores lille kongeriges energipolitik og ville elske at dyrke vindmøller på deres territorier i stedet for grønne skove.

Men nu er der hele tre ministerier, der ikke vil besvare en journalists spørgsmål om de danske vindmøllers virkning på befolkningens sundhed. Alle tre ministerier undveg den tyske journalists spørgsmål ved at pege på de andre ministerier som de ansvarlige. Når ingen vil være ansvarlig, så må det jo være alle tre.

Infralyd er et meget oplagt emne for energiministeriet, for sundhedsministeriet og for miljøministeriet. Det er folketingets diverse udvalg, der nu må minde ministrene om deres ansvar for hele befolkningens sundhed og trivsel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *