Dansk Energi – propaganda, manipulation eller helt professionel “FRAMING”

Vindindustrien og deres støtter i politik og organisationer er bange for borgerprotester. Modstanden vokser – her i landet og internationalt. Borgerne har lært en hel del om vindkraft – jo mere du ved – des bedre gennemskuer du industriens ufine metoder – og borgerne taler sammen.

Borgerprotester har i løbet af de sidste år stoppet hele 305 MW vindenergi i Jylland: 20 MW i Øster Hassing Kær, 127 MW i Esbjerg Kommune, 78 MW i Kastrup-Tiset Enge og 80 MW i Haved. Vindindustrien og det politiske system spekulerer intenst over modforanstaltninger for at sætte en stopper for naboprotesterne.

En af vindindustriens og deres venners metoder er sprogakrobatik. “Framing” hedder den systematisk anvendte taktik, som er en gammel metode til manipulationen af sproget for at opnå sine politiske mål. En åben og ærlig dialog er altid uønsket, fordi et alvorligt kontrolsvigt er højst sandsynligt. Derfor bliver en såkaldt “borgerdialog” planlagt med et strategisk bestemt overordnet emne, der fungerer som et slags fluepapir. Borgerne bliver gjort handlingslammet. En stram tidsplan hører med til metoden. Der er “ikke tid” til diskussioner. “HVOR skal ‘møllerne’ (babysprog foretrækkes) nu stå, lille mand, her eller der?” Det forudsætter naturligvis, at borgerne er enige i hovedkonklusionen, at der sandelig skal etableres et vist antal industrielle vindkraftanlæg i naboskabets natur.

Men hvis borgerne svarer: INGEN STEDER, så har mødelederen et problem, især når hele den lokale forsamling er enig og koger af vrede og oser af alvorlig mistillid. Når borgerne efterhånden har forstået, at processen kører efter en overordnet plan i alle kommuner, nemlig også der hvor syge moster Maren og hendes gamle husbond Orla bor, så er skældsordet “NIMBY” pludselig blevet til en hul floskel. “Ikke i min baghave” findes ikke længere. Vindkraftnaboer fra hele verden kommunikerer med hinanden og beretter om deres erfaringer, sejre og nederlag fra deres egen region.

Hvilken mand eller kvinde med en ansvarlig opdragelse og dannelse ville ønske noget dårligt for andre? De kristelige og mange andre religioners og kulturers værdier, hedder blandt andet: “Behandl andre mennesker, som du selv ønsker at blive behandlet.”

Derfor er konklusionen for mange blevet til: Nej, der skal IKKE stå industrielle vindkraftværker i nærheden af nogens hus og hjem.

Ordet “VI” som kampredskab mod “de andre”

At bruge det samlende begreb VI, velvidende at der findes en veldefineret og væsentlig gruppe, der netop ikke vil være en del af det konstruerede VI, er “framing”. At tegne det store billede af et enigt fællesskab, der står sammen om ET FÆLLES MÅL, resulterer i, at den mindre befolkningsgruppe bliver isoleret. Kollektivet sejrer over de utilpassede udbrydere, der skal “håndteres” (bekæmpes). Det store VI har magten og mener sig berettiget til at dømme over en nu udstødt minoritet.

Dansk Energis arrangement “Ikke i min baghave”

Dansk Energi har åbenbart følt sig tvunget til, at få styr på danske husejere i landdistrikterne. Arrangementet foregik den 6. februar 2019 i København, hvor gæsterne fik lejlighed til at lytte til et par foreslag “hvordan VI bedst håndterer modstand mod grønne energiprojekter på land og til vands.” (Citat fra annoncering på nettet)

Hvem er så modstanderne?

Den onde og den gode nabo til vindkraftanlæg.
Hvordan mon “håndterer” VI den onde nabo?

På billederne ser vi til venstre en vred voksen mand og til højre en ignorant ældre kvinde. Mens manden viser afmagt og raseri over en monstrøs vindmaskine tæt på hans landsby, ligger kvinden fuldstændigt upåvirket i sin hængekøje og læser. Er hun på ferie? Fantaserer hun bare? Hendes hængekøje er spændt op mellem to vindmaskiner, solen skinner og hun smiler. Et af rotorbladene peger kraftfuldt på denne idealfigur af en vindkraft-elskende.

Hvad ligger der mon bag Dansk Energis visualisering? Har de fået fat i noget forbavsende korrekt her?

Vindkraft for den nydende rød-grønne kvinde

Den gode nabo er en kvinde med knold på hovedet. Hun er hvidhåret, hun læser, hun smiler, hun elsker sol og vind. Vindkraftværket elsker hende. Kunne hun være den perfekte støtte til hele den “grønne omstilling”? Hun må være bybo, da vi ikke ser hendes hus. Hvilket parti stemmer hun på? Vi gætter på SF eller Radikale Venstre. Måske alligevel Mette Frederiksens Socialdemokraterne, der higer efter et Danmark som grøn STORmagt? Hun kunne også nemt stemme på Enhedslisten. Når hun ligger der og gynger veltilfreds i sin hængekøje, uden at ænse stålmonstret ved siden af sig, så er hun enten dum eller ignorant. Hun vil ikke vide. Hun er doven. Hun har aldrig hørt om industrielle vindkraftværkers virkning på mennesker og dyr. Hun har ikke engang set videoer fra vindkraftværkernes byggepladser med gigantiske stål- og betonfundamenter. Hun har aldrig hørt om, at mennesker og dyr bliver syge af vindmøllestøj, fordi hun holder sig til medier med de gode nyheder om dansk vindenergi. Hun er Dansk Energis ønskedrøm af en lydig borger, der tror på netop deres budskab.

Den vrede husejer

Den vrede mand derimod må være et symbol på landdistrikternes husejer. Han er i sin bedste alder, han har et arbejde – selvstændigt eller fastansat – og har altid betalt sin skat. Han vil beskytte sin familie, men oplever søvnløse natter og hovedpine. Han har klaget hos kommunen, men ikke fået hjælp. Kommunen kan ikke engang kræve støjmålinger af opstilleren og sundhedsstyrelsen vil ikke modtage informationer fra borgerne. Nu har manden indset, at hans ejendom er blevet usælgelig. Han har sammen med andre borgere protesteret mod planerne i kommunen, men til sidst fik borgmesteren gennemtrumfet dem. Nu er han rasende og dybt skuffet over den opslidende proces og det forstyrrende resultat. Han er en voksen dansk borger fra et af landdistrikterne og han er led og ked af selvfede politikere i det fjerne København.

Danmarks Naturfredningsforening – for “KLIMA” – men ikke for landfamilier på vindkraftens slagmark

Dansk Energis afsluttende debat stod på programmet klokken 15.25. den 6. februar. Titlen: “Skal planprocesserne moderniseres, og hvordan sikrer VI den lokale opbakning?” (modernisere = afkorte)

På podiet stod Kristine Grunnet, Branchechef for VE i Dansk Energi , Thomas Danielsen, energiordfører for Venstre og Morten Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Naturfredningsforening, (Hans udsøgte kompetence til jobbet viser sig i hans alsidige CV: førhen Rambøll Managements rådgivning på miljø- og klimaområdet, førhen kontorchef i 1. Miljøministeriet og 2. Klima- og Energiministeriet).

Morten Pedersen har ikke meget tilovers for vindkraftmodstanderne, heller ikke, når de er nogle af Danmarks Naturfredningsforeningens egne betalende medlemmer. Så læser vi på Dansk Energis hjemmeside under “Danmark skal rykke sammen om grøn energi”:

“Morten Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Naturfredningsforening, er med egne ord med langt hen ad vejen på, at det er en bunden opgave at finde plads til mere vedvarende energi.

Der er masser af muligheder, og vi har kun betænkeligheder, når der er særlige naturinteresser på spil, og det er der ikke særlig tit. Jeg tror, at vi har indgivet tre klager i min tid, men hver gang der kommer et nyt vindmølleprospekt (prospekt, dvs. plan) i en kommune, får jeg 30 nye medlemmer, der regner med at vi vil kæmpe deres modstandskamp. Det vil vi ikke, siger han.” 

Hvad er der blevet af Danmarks Naturfredningsforening?

Den over 100 år gamle Naturfredningsforening er blevet til en KLIMA-forening. Der er gået FN politik i Danmarks egen gamle stolte Naturfredningsforening, der nu skriver: “Danmark bør gå “i front” og arbejde for en “ambitiøs opfyldelse” af Parisaftalen.”

Her anvendes militærsproget, man går i front og man parerer ordre. Den øverste befalingsmyndighed er naturligvis FN. Ville FNs Naturfredningsforening ikke lyde mere passende?

Og hvis Danmark nu ikke gik “i front”? Hvad ville der ske efter DNs prognose? Her er listen:

  1. Malediverne og andre ø-riger synker i havet.
  2. Det tropiske koralrev dør
  3. Mekongdeltas 70 mio mennesker mister deres livsgrundlag

Nummer fire og helt til sidst situationen i Danmark:

VANDSTANDEN VIL STIGE, så en stor del a KØBENHAVN, AALBORG samt halvdelen af Lolland vil stå under vand – medmindre de dæmmes ind.

Medmindre de dæmmes ind…

Denne spådom er desværre ikke underbygget ved hjælp af uafhængige forskningsresultater. Dermed får den oplyste borger ikke umiddelbar mulighed for at kontrollere sandhedsværdien af denne prognose.

Der har vi “framing” again, angstfremkaldende prognoser, der skal befordre især landbefolkningens accept. Det er jo netop landfamilierne, der skal betale med deres ejendom og livskvalitet. At udpege Danmarks landdistrikter som hjemsted af de onde naboer, der skader hele jordens klima, er manipulation. By og land bliver splittet.

Men hvad er landfamilierne (i hele verden) virkelig bange for? Landbefolkningen er ganske forfærdet over gigantiske industrielle vindkraftanlæg, der rykker ind i deres eget landområde som en besættelsesmagt. De er bange for den brutale ødelæggelse af deres helbred og livskvalitet, skamferingen af deres landskab og naturen. De er bange for at miste deres hjemstavn, som i løbet af ganske få uger kan bliver til en industriel ørken. Det kan ske her og nu.

Eventuelle oversvømmelser i en udefineret fremtid er ikke andet end et udspekuleret skræmmebillede. For naboer til vindkraftanlæg finder miljø- og klimakatastrofen sted, præcist i samme øjeblik, hvor byggemaskinerne ruller ind på marken, i skoven, på heden, i mosen og på stranden. 

Dansk Energi og vindindustriens venner kan lige så godt holde op med at undervurdere “de lokale”, dvs. danskerne i landdistrikterne. Framingen er gennemskuet – framing er ikke ærlig information, men ren propaganda.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *