Danmarks Vindmølleforeningens kamp om overlevelse – bl.a. ved hjælp af den “fine” ven, professor emeritus Simon Chapman

Danmarks Vindmølleforening med sin sekretariatsleder Henrik Vinther er meget fortvivlet. Danskerne derude på landet kan ikke lide gigantiske, larmende og hæslige vindapparater.

De vil bare ikke have dem og nu er det lykkedes for nogle af Jyderne, at overbevise en gruppe af deres kommunalpolitikere om vindparkers skadelige virkning på menneskers sundhed og nærmiljøets trivsel.

Det er jo meget skidt for vindforretningen. Investorerne og lodsejerene har brugt så ufattelig mange dejlige danske kroner på at forberede det hele, og nu gik eventyret i vasken. Øv. øv og atter øv. Årsagen til denne fiasko må findes. Kunne det være, at den portugisiske professor Mariana Alves Pereiras foredrag i Gram var skyld i den massive modstand? Nå, så må sekretariatslederen jo finde på noget. For nogen er det altid det nemmeste, direkte at angribe ubekvemme personer, dvs. straks dolke dem i ryggen og gøre et forsøg på, at overbevise borgerne om deres helts eller heltindes uduelighed.

Denne uværdige strategi er meget brugt i det fjerne Australien, hvor danske Vestas har formået at invadere verdensdelen med ufattelig mange og gigantiske vindparker. Henrik Vinther fandt sin allieret helt derude. Det handler om professor emeritus Simon Chapman. Denne herre har gjort sig bemærket ved at gøre brug af betegnelsen “wing-nuts” for vindmøllenaboer, som har klaget over Vestas’ vindkraftstøj i deres hjem og de opståede alvorlige helbredsproblemer. Han har offentligt udtalt og skrevet, at disse mennesker er simulanter, der lider under NOCEBO effekten og at dette kan sammenlignes med almen overtro. Simon Chapman har strikt afvist at besøge familierne i deres støjforpestede hjem, fordi han jo heller ikke besøger folk, der tror på alt muligt skørt og irrationelt. Kort og godt: Simon Chapman er en hardliner, der tit og ofte har holdt foredrag for vindindustrien og har skrevet nogle deraf prægede artikler for at styrke Australiens “bæredygtige” energipolitik.

Stopthesethings.com har bragt senator John Madigans tale på sin hjemmeside. Her forklarer han, hvorfor han undtagelsesvis går efter manden og ikke efter bolden. Simon Chapmans adfærd fortjener at blive offentligt kendt.

Senator John Madigan Skewers Simon Chapman – STOP THESE THINGS

Når vi nu kigger nærmere på Chapmans artikel, så kan vi gætte os til, at Henrik Vinther åbenbart ikke har regnet med, at nogen gider at læse den. Den skulle nok bare lige bruges til at berolige foreningens medlemmer. At fremvise en ægte professor fra Australien, det måtte være nok til at redde medlemmernes nattesøvn og samvittighed.

Faktum er: Simon Chapman er ikke læge og ikke akustiker og har dermed slet ikke kompetence til at udtale sig om vindmøllestøjens virkning på mennesker. Han har ikke nogen anelse om den naturvidenskabelige del af sagen og har heller ikke lyst til at sætte sig ind i den forskning, der allerede findes. Han er uddannet sociolog og hans speciale er rygning og tobaksreklamer. På University Sydneys hjemmeside Emeritus Professor Simon Chapman – The University of Sydney bliver hans værker præsenteret. Der vises ingen forskning, der har med støj eller sundhedsskader pga. vindkraftværker at gøre. Chapman har ikke brugt sit liv på, at bevise vindmøllestøjens uskadelighed ved hjælp af videnskabelig forskning.

Henrik Vinther har valgt Chapman’s lille artikel fra 2013, fordi den handler om et – for vindindustrien – farlige emne: Vibroacoustic Disease. Efter Mariana Alves Pereiras foredrag i Gram i november 2016, var der åbenbart pludselig akut behov for at finde et våben mod den portugisiske forskning i infralydens virkning på mennesker.

Simon Chapman og hans medforfatter bruger en noget sælsom metode: forfatterne googler sig igennem internettet og jagter beviser for denne meget enestående og specielle forsknings “manglende anerkendelse”. Målet er at afkræfte resultaterne, så forskernes arbejde ikke skal kunne bruges som bevis for infralydens skadevirkninger.

Skal videnskab ikke være fornyende og ærlig i sin søgen efter sandhed? Her handler det om en planlagt smædekampagne for at opfylde et eneste mål: at forsvare vindindustriens selvopfattelse om at være sundhedsfremmende. Chapman og hans kollega måler hverken støj eller undersøger mennesker/dyr for sundhedsskader efter udsættelse af lavfrekvent støj/infralyd.

I konklusionen afslører hr. Chapman og hans medforfatter deres energipolitiske agenda og viser dermed deres fælles interesse med sekretariatslederen for Danmarks Vindmølleforening Henrik Vinther:

“The term “vibroacoustic disease” resonates with a portentousness that may foment nocebo effects among those hearing about it and assuming it to be an established disease classification, ackknowledged in medicine.”

“Wind turbines have the potential to make further major contributions to renewable energy generation, and thereby to reduce greenhouse gas emissions. Health concerns are being used by wind energy opponents to thwart new projects. Regulary authorities should take care to critically examine the quality of evidence for claims that wind turbines harm health.”

Oversættelse: “Begrebet vibroakustisk sygdom genlyder med en ildevarsel, som kan skabe nocebo effekter blandt de, der hører om det og formoder, at det er en anerkendt sygdoms klassifikation i medicin.”

“Vindturbiner har potentialet at gøre store bidrag til den bæredygtige energiproduktion og dermed at reducere drivhusgas forureninger. Helbredsbekymringer er blevet brugt af vindenergi modstandere for at forpurre nye projekter. Beslutningstagende myndigheder bør sørge for kritisk at undersøge bevisernes kvalitet over for påstande, at vindturbiner skader helbredet.”

Hele artiklen findes her:2013-how-the-factoid-of-wind-turbines-causing

Danmarks Vindmølleforening har et formål: at fremme vindkraftudbygningen i Danmark. Henrik Vinther tjener sit daglige brød ved at arbejde for denne forening. Fred med det.

Men det er direkte uanstændigt, udansk og uværdigt at nedgøre internationale forskere, der i årtier har arbejdet seriøst og ihærdigt for at forstå flymekanikeres alvorlige sygdom.

Vindkraftværkers støj var slet ikke et emne, da forskerteamet i Portugal begyndte med deres arbejde. Lavfrekvent støj og infralyd forekommer som bekendt ikke kun ved vindkraftværkers drift, men også ved driften af andre store maskiner, f.eks. fly og helikoptere eller skibsmotorer.

Forskningen står ikke stille, men den tager rigtig lang tid. Allerede i dette år 2017 vil der komme resultater fra Danmark og Tyskland. Der er løbende undersøgelser i gang og på grund af det vil Tysklands støjregler for lavfrekvent støj og infralyd blive ændret i år. Det er snart slut med at nøjes med støjberegninger. Nu skal der måles helt ned til de laveste frekvenser i menneskers hjem. Nogle myndigheder har forstået alvoren!

Men ingen regering i verden har nogensinde indkaldt sygdomsramte vindkraftnaboer til lægelige undersøgelser for at forstå sammenhængen mellem et tæt naboskab til vindkraftværker og boliger. Sundhedsstyrelsen i Danmark vil ikke lytte til familierne og afviser en dialog med dem. Det ødelægger tilliden til det politiske system.

Det ville klæde Danmarks Vindmølleforening at opføre sig fair og lydhør overfor mennesker, der klager over vindkraftværkers støj og at vise en anstændig og saglig stil i forhold til internationale forskere. 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *