Danmarks Radios netavis: Danmark har mindst natur i EU

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/danmark-har-mindst-natur-i-eu

Og det hele er landbrugets skyld…? Er det virkelig?

Danmarks natur har ikke meget vildt og frit liv tilbage. Derfor undrer det os, at Danmarks ministerier er så forhippede på, at ødelægge endnu flere sårbare landskaber ved at tillade opsætningen af vindmøller i beskyttede naturområder og at ignorere borgernes og biologers advarsler. Klimabeskyttelse før naturbeskyttelse hedder parolen.

Vi har ikke haft lejlighed til at spørge miljøstyrelsen, hvordan man egentlig er kommet frem til erkendelsen og overbevisningen, at vindmøller sparer menneskeheden for det yderst farlige “giftgas” CO2?

Danmarks klimapolitik er ynkelig. I dag, kl. 9.00 ved hæftigt blæsevejr præsterer Danmarks vindmøller 2.272 MW – behovet ligger på 4.800 MW. Der bliver importeret 1.271 MW fra Norge, 317 MW fra Tyskland og 414 fra Sverige. Hvordan har ministerierne tænkt sig at forsyne Danmark med el, når det udelukkende er vindmøller, der står for leverancen? Det bliver nok sort og koldt om vinteren i 2050.

En tanke om "Danmarks Radios netavis: Danmark har mindst natur i EU"

  1. Poul Nielsen

    Naturplan Danmark – Vores fælles natur er regeringens invitation til alle danskere – til dig og din nabo, til kommuner, virksomheder, landbruget, organisationer, fonde og borgere – til at tage del i arbejdet for naturen. Naturen er så elementært vigtig for vores tilværelse, at vi skal finde løsninger sammen.
    Naturen er en vigtig ramme om vores fællesskab, og den er vores fælles ansvar – vores fælles natur.

    Så flot udtrykker Regeringen sig i oktober 2014!

    Men regeringen har tilsyneladende for et øjeblik helt glemt, at de samtidig lader deres egen Naturstyrelse, totalt smadrer den natur, vi elsker, og de selv mener, er så elementært vigtig for vores tilværelse, med de mest hensynsløse og vanvittige dispensationer, så snart det gælder opstilling af vindmøller!

    Disse modbydelige fugleblendere, regeringens vartegn for Danmarks rigdom, er naturligvis urørlige og totalt fredet i Danmark!

    Det må være ualmindeligt anstrengende for Regeringen at trække vejret, når der tales med så mange forskellige tunger i munden på en gang!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *