Curt Devlins tekst “Wind Turbine Torture” om den livsnødvendige søvn, tortur og mod til at sige fra overfor autoriteter

Wind_Turbine_Torture

CITAT FRA TEKSTEN: “Folk er villige til at tolerere, godkende, og bidrage til tortur af deres naboer med de skadelige virkninger af vindmøller, blot fordi de har fået at vide af offentlige embedsmænd, medierne eller grønne fanatikere, at det er nødvendigt at redde planeten” fra globale klimaændringer.

Curt Devlins tekst burde ramme alle civiliserede mennesker, der har fået en opdragelse i et demokratisk land.

Han beskriver de kendte forsøg, der er blevet udført med universitetsstuderende, som fik som opgave, at straffe andre mennesker med elektriske stød.

Sidenhen har mange mennesker tænkt over deres egen personlighed. Spørgsmålene er:

Hvor modig er jeg selv, når det gælder?

Kan jeg tænke selv eller er jeg et nemt instrument for autoriteter?

Tør jeg sige imod, når jeg er uenig med en overordnet person?

Hvor ville jeg selv have stået som menneske under et totalitært regime?

Ville jeg have været en modstandsmand under Hitlers eller Stalins regime eller ville jeg have været en stikker?

Ville jeg have været en Stasimand under det gamle østtyske regime eller ville jeg have været stærk nok til at bevare min integritet?

Det handler ikke om at ofre sit liv eller begå kriminelle handlinger for retfærdighedens skyld, men om at tænke selvstændigt og bevare sin kritiske sans. I demokratiske lande koster det ikke livet, at sige sin mening.

Vi står i en svær situation i dag, når vi oplever en helt åbenlys og skamløs propaganda fra ministerier og myndigheder og deres hjælpere i kommuner, interesseorganisationer og i de fleste medier, når det drejer sig om den såkaldte grønne energi fra vindmøller.

Ulykkelige familier med børn i hele verden bliver afvist som indbildt syge, når de klager over søvnløse natter og fysiske symptomer fra lavfrekvent støj. Borgere flytter fra deres egne huse, fordi de er blevet ubeboelige, men ministerierne bliver ved med at påstår, at der ikke findes beviser for vindmøllestøjens skadevirkninger. Ministerierne og myndighederne vil ikke se og høre vindmølleofrene personligt og tier problemerne ihjel. De følger ikke med i de nyeste erkendelser fra internationale videnskabsfolk, fordi det ikke passer ind i deres regning.

Det er på tide, at vinden vender og flere modige mennesker begynder at stille spørgsmål. Journalister burde ikke lade sig kue af den massive propaganda fra autoriteter. Vindmølleofrene vil ikke andet end korrekte støjmålinger indenfor deres egne støjbelastede huse og dermed bevis for, at der er noget galt. Støjgrænserne bliver ikke overholdt, men det vil vindinficerede politikere og deres venner i vindindustrien helst skjule.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *