Kategoriarkiv: Sundhedsskader

Højesteret i Irland, den 14. juni 2017: Syv irske familier vinder over BIG WIND!

Den 20.12.2016 berettede vi om syv irske familiers klage mod Enercon og vindparken.

Nu er det afgjort: Enercon og Carigcannon Wind Farm er erstatningspligtige og er nødt til at betale fuldtud for naboernes tab.

Her er vindparken, copy-paste: http://www.thewindpower.net/windfarm_en_1683_carigcannon.php

Som man kan se, handler det om Carigcannon Wind Farm med 10 Enercon vindkraftværker på 2,3 MW styrke. Vindkraftværkerne blev sat i drift i november 2011.

Selvfølgelig blev der MÅLT støj INDE i familiernes hjem, netop der, hvor den skader familierne! 

Støjeksperten i denne sag er firmaet Mas Environment med Mike Stigwood. På hjemmesiden www.masenv.co.uk/windfarms findes et lytterum, “listening room”, hvor også kommunalpolitikere og andre beslutningstagere kan få et indtryk af vindkraftstøjens gennemtrængende og svingende lydpåvirkning. Og nu er det altså slået fast, at denne belastning fører til sundhedsskader hos naboerne.

Maskiner må ikke skade mennesker!

Her er avisartiklen fra Irland:  http://shr.gs/mPWI9ug

Referat af artiklen på dansk:

Klagerne mod Enercon Windfarm Services Ireland Ltd. og Carigcannon Wind Farm Ltd. blev rejst af familien Shivnen og andre, herunder par, familier og en enkel beboer. De syv familier fra området Banteer blev ramt af støjforureningen, da møllerne blev sat i drift i november 2011.

Enercon og Carigcannon indrømmede deres ansvar allerede i januar måned i år.

Der blev ikke givet oplysninger om afviklingen i retten. Sagen vil blive nævnt kort i næste måned i forhold til bestemte omkostninger. Denne sag var den første af sin art i landet.

Vores bemærkninger:

Enercon og de tyske miljømyndigheder ved udmærket godt, at der er noget galt. “Umweltamt” og vindmøllefabrikanten Enercon har begge udskrevet forskningsprojekter, der handler om den mystiske vindmøllestøj ved navn “strukturlyd” på dansk og “Körperschall” på tysk. I Danmarks officielle publikationer om vindmøllestøj forsvandt begreberne “strukturlyd og infralyd og vibrationer”. De er nemlig meget farlige for vindmølleindustriens overlevelse.

Bundesumweltamt Ausschreibung

eejobs Körperschall Enercon

Denne dom vil have afgørende betydning for lignende sager i hele verden.

 

Danmarks Vindmølleforeningens kamp om overlevelse – bl.a. ved hjælp af den “fine” ven, professor emeritus Simon Chapman

Danmarks Vindmølleforening med sin sekretariatsleder Henrik Vinther er meget fortvivlet. Danskerne derude på landet kan ikke lide gigantiske, larmende og hæslige vindapparater.

De vil bare ikke have dem og nu er det lykkedes for nogle af Jyderne, at overbevise en gruppe af deres kommunalpolitikere om vindparkers skadelige virkning på menneskers sundhed og nærmiljøets trivsel.

Det er jo meget skidt for vindforretningen. Investorerne og lodsejerene har brugt så ufattelig mange dejlige danske kroner på at forberede det hele, og nu gik eventyret i vasken. Øv. øv og atter øv. Årsagen til denne fiasko må findes. Kunne det være, at den portugisiske professor Mariana Alves Pereiras foredrag i Gram var skyld i den massive modstand? Nå, så må sekretariatslederen jo finde på noget. For nogen er det altid det nemmeste, direkte at angribe ubekvemme personer, dvs. straks dolke dem i ryggen og gøre et forsøg på, at overbevise borgerne om deres helts eller heltindes uduelighed.

Denne uværdige strategi er meget brugt i det fjerne Australien, hvor danske Vestas har formået at invadere verdensdelen med ufattelig mange og gigantiske vindparker. Henrik Vinther fandt sin allieret helt derude. Det handler om professor emeritus Simon Chapman. Denne herre har gjort sig bemærket ved at gøre brug af betegnelsen “wing-nuts” for vindmøllenaboer, som har klaget over Vestas’ vindkraftstøj i deres hjem og de opståede alvorlige helbredsproblemer. Han har offentligt udtalt og skrevet, at disse mennesker er simulanter, der lider under NOCEBO effekten og at dette kan sammenlignes med almen overtro. Simon Chapman har strikt afvist at besøge familierne i deres støjforpestede hjem, fordi han jo heller ikke besøger folk, der tror på alt muligt skørt og irrationelt. Kort og godt: Simon Chapman er en hardliner, der tit og ofte har holdt foredrag for vindindustrien og har skrevet nogle deraf prægede artikler for at styrke Australiens “bæredygtige” energipolitik.

Stopthesethings.com har bragt senator John Madigans tale på sin hjemmeside. Her forklarer han, hvorfor han undtagelsesvis går efter manden og ikke efter bolden. Simon Chapmans adfærd fortjener at blive offentligt kendt.

Senator John Madigan Skewers Simon Chapman – STOP THESE THINGS

Når vi nu kigger nærmere på Chapmans artikel, så kan vi gætte os til, at Henrik Vinther åbenbart ikke har regnet med, at nogen gider at læse den. Den skulle nok bare lige bruges til at berolige foreningens medlemmer. At fremvise en ægte professor fra Australien, det måtte være nok til at redde medlemmernes nattesøvn og samvittighed.

Faktum er: Simon Chapman er ikke læge og ikke akustiker og har dermed slet ikke kompetence til at udtale sig om vindmøllestøjens virkning på mennesker. Han har ikke nogen anelse om den naturvidenskabelige del af sagen og har heller ikke lyst til at sætte sig ind i den forskning, der allerede findes. Han er uddannet sociolog og hans speciale er rygning og tobaksreklamer. På University Sydneys hjemmeside Emeritus Professor Simon Chapman – The University of Sydney bliver hans værker præsenteret. Der vises ingen forskning, der har med støj eller sundhedsskader pga. vindkraftværker at gøre. Chapman har ikke brugt sit liv på, at bevise vindmøllestøjens uskadelighed ved hjælp af videnskabelig forskning.

Henrik Vinther har valgt Chapman’s lille artikel fra 2013, fordi den handler om et – for vindindustrien – farlige emne: Vibroacoustic Disease. Efter Mariana Alves Pereiras foredrag i Gram i november 2016, var der åbenbart pludselig akut behov for at finde et våben mod den portugisiske forskning i infralydens virkning på mennesker.

Simon Chapman og hans medforfatter bruger en noget sælsom metode: forfatterne googler sig igennem internettet og jagter beviser for denne meget enestående og specielle forsknings “manglende anerkendelse”. Målet er at afkræfte resultaterne, så forskernes arbejde ikke skal kunne bruges som bevis for infralydens skadevirkninger.

Skal videnskab ikke være fornyende og ærlig i sin søgen efter sandhed? Her handler det om en planlagt smædekampagne for at opfylde et eneste mål: at forsvare vindindustriens selvopfattelse om at være sundhedsfremmende. Chapman og hans kollega måler hverken støj eller undersøger mennesker/dyr for sundhedsskader efter udsættelse af lavfrekvent støj/infralyd.

I konklusionen afslører hr. Chapman og hans medforfatter deres energipolitiske agenda og viser dermed deres fælles interesse med sekretariatslederen for Danmarks Vindmølleforening Henrik Vinther:

“The term “vibroacoustic disease” resonates with a portentousness that may foment nocebo effects among those hearing about it and assuming it to be an established disease classification, ackknowledged in medicine.”

“Wind turbines have the potential to make further major contributions to renewable energy generation, and thereby to reduce greenhouse gas emissions. Health concerns are being used by wind energy opponents to thwart new projects. Regulary authorities should take care to critically examine the quality of evidence for claims that wind turbines harm health.”

Oversættelse: “Begrebet vibroakustisk sygdom genlyder med en ildevarsel, som kan skabe nocebo effekter blandt de, der hører om det og formoder, at det er en anerkendt sygdoms klassifikation i medicin.”

“Vindturbiner har potentialet at gøre store bidrag til den bæredygtige energiproduktion og dermed at reducere drivhusgas forureninger. Helbredsbekymringer er blevet brugt af vindenergi modstandere for at forpurre nye projekter. Beslutningstagende myndigheder bør sørge for kritisk at undersøge bevisernes kvalitet over for påstande, at vindturbiner skader helbredet.”

Hele artiklen findes her:2013-how-the-factoid-of-wind-turbines-causing

Danmarks Vindmølleforening har et formål: at fremme vindkraftudbygningen i Danmark. Henrik Vinther tjener sit daglige brød ved at arbejde for denne forening. Fred med det.

Men det er direkte uanstændigt, udansk og uværdigt at nedgøre internationale forskere, der i årtier har arbejdet seriøst og ihærdigt for at forstå flymekanikeres alvorlige sygdom.

Vindkraftværkers støj var slet ikke et emne, da forskerteamet i Portugal begyndte med deres arbejde. Lavfrekvent støj og infralyd forekommer som bekendt ikke kun ved vindkraftværkers drift, men også ved driften af andre store maskiner, f.eks. fly og helikoptere eller skibsmotorer.

Forskningen står ikke stille, men den tager rigtig lang tid. Allerede i dette år 2017 vil der komme resultater fra Danmark og Tyskland. Der er løbende undersøgelser i gang og på grund af det vil Tysklands støjregler for lavfrekvent støj og infralyd blive ændret i år. Det er snart slut med at nøjes med støjberegninger. Nu skal der måles helt ned til de laveste frekvenser i menneskers hjem. Nogle myndigheder har forstået alvoren!

Men ingen regering i verden har nogensinde indkaldt sygdomsramte vindkraftnaboer til lægelige undersøgelser for at forstå sammenhængen mellem et tæt naboskab til vindkraftværker og boliger. Sundhedsstyrelsen i Danmark vil ikke lytte til familierne og afviser en dialog med dem. Det ødelægger tilliden til det politiske system.

Det ville klæde Danmarks Vindmølleforening at opføre sig fair og lydhør overfor mennesker, der klager over vindkraftværkers støj og at vise en anstændig og saglig stil i forhold til internationale forskere. 

 

 

Højesteret i Irland gør tysk vindindustrikoncern ansvarlig for støjbelastning – erstatninger til 7 familier i 2017

Pressemeddelelse, Irsk dom.

Tak til Anja for oversættelsen af windawareireland.com’s pressemeddelelse.
Overview _ Wind Aware Ireland
Den irske dom vil have store konsekvenser for mange irske og forhåbentligt også for danske og andre landes naboer til vindkraftværker.

stopthesethings.com har beskrevet sagen og berettet om vindindustriens benægtelse af sandheden.
Irish High Court Finds Wind Turbine Maker Liable for Noise Nuisance – 7 Irish Families to Get Millions in Punitive Damages – STOP THESE THINGS

Begrebet INFRALYD fandtes engang i det danske sprog, her Kræftens Bekæmpelses brev fra 1995

Kræftens Bekæmpelses brev fra den 13. september 1995.

IMG_0001(1)

Et par interessante detaljer:

Der er mange subjektive gener ved udsættelse for infralyd,og folk reagerer klart forskelligt. Der er mimidlertid ikke holdepunkt for, at infralyd har sammenhæng med kræftforekomst, idet der ikke forligger nogen egentlig dokumentation.

Men det forhold, at kræftforkomsten er normal i erhvervsgrupper med stor udsættelse for infralyd, som f. eks. personale, der arbejder på jernskibe eller andre store metalkonstruktioner, underbygger indirekte denne opfattelse.

I midlertid sker der det hver gang et nyt miljøpoblem kommer op, at det i første omgang ikke tages alvorligt, men nærmest lidt besværligt at skulle forholde sig til. Dette gør dog ikke problemet mindre vigtigt at tage fat på.”

Vi gentager lige: “…at kræftforekomsten er normal i erhvervsgrupper med stor udsættelse for infralyd…”

Hvad vil man sige i fremtiden?

Forekomsten af helbredsskader i befolkningsgrupper, der boede tæt ved store vindkraftværker og især vindparks var normal???

 

 

 

 

 

Glemt norsk skoletekst tilbage fra 1987 i “VITEN”, et tidskrift for skoleelevers naturfag – om INFRALYD

Den norske forfatter til denne oplysende tekst i tidsskriftet “Viten” hedder professor Alv Egeland, er lektor i fysik og årgang 1932. “Viten” er et tidsskrift og nu også/eller hjemmeside for naturfag i norske skoler. Teksten handler om INFRALYD.

“INFRALYD” er blevet et forbudt ord i nogle danske rød-grønne miljøer, hvor man ikke tror på den slags. Den fremherskende mening er, at det der må være noget psykisk og det kan helt sikkert afhjælpes med en lille værditabsordning og et par andele i vindmølleparken. Er det ikke ligefrem bevist, at vindmølleejere aldrig brokker sig over støj?

Her kommer fotokopierne fra denne udmærkede og let forståelige artikel fra 1987, en side af gangen. Dengang havde man ikke fordomme overfor bestemte fysikalske kendsgerninger og kunne endnu tillade sig at undervise de store skoleelever i emnet INFRALYD.

IMG_0001

IMG_0002

IMG_0003

IMG_0004

IMG_0005

Der er en meget interessant passage i teksten: “Helikoptere kan identificeres”. Da helikoptere er et vigtigt transportmiddel til civile og militære formål, er de af betydelig interesse, skriver forfatteren.

Citat på norsk:  “Rotorene står for det aller meste av infralyden, og ethvert helikopter har sitt eget, karakteristiske lydbilde. Ved nøjagtige målinger kan man faktisk identificere enhver helikoptertype på grunnlag av lydbildet. Man kan til og med opdage eventuelle tekniske fejl med slike lydmålinger, og målingerne kan utføres selv om helikopteret er under horizonten”

Vores videbegærlige spørgsmål: Er et vindkraftværk ikke i grunden en slags helikopter, der ikke kan komme fra stedet, fordi den jo er monteret på en mega skorsten? Og var det ikke støjeksperten i Australien, Steven Cooper, der havde fundet vindkraftværkers individuelle “signatur”? Hver vindmølle har sit eget lydbillede. Hvad er det mon for nogle måleinstrumenter, der blev brugt til at dokumentere helikopteres infralyd i professor Alv Egelands unge år?

Og her infrasound_508(1) er en hel samling af artikler fra 2001, der handler om INFRALYD. National Institute of Environmental Health Science (NIEHS) har udgivet et litteratur review om INFRALYDENS virkning på mennesker. Baggrunden for dette initiativ var de gentagne klager fra borgere, der oplevede gener fra dybe lyde i omgivelserne. Der konstateres, at mange af undersøgelsernes resultater viste, at blodtrykket, åndedrættet og balancen hos mennesker blev negativt påvirket af INFRALYD. Når man går undersøgelserne igennem, kan man se, hvordan forsøgene blev udført: testpersonerne plejede at være unge mænd og tidsrummet for støjbelastningen var meget kort. Flere af artiklerne findes kun som en kort engelsk opsummering, fordi forsøgene blev udført og beskrevet i andre lande. Det er selvfølgelig ikke blevet lavet forsøg over mange døgn over flere uger, måneder eller år. Det ville hverken have været lovligt eller muligt at udsatte testpersonerne for mere støj end mest nødvendigt for at få et eller andet tydeligt resultat.

Men det er den permanente støjpåvirkning over mange år – resten af beboernes liv, som mange vindmøllenaboer skal leve med. Der er ikke vilje tid at lytte til Aalborg akustikernes advarsler og lære af deres målemetoder. Resultaterne vil nemlig skade den privilegerede vindindustri. IMG

 

Åbent brev til Verdens Sundheds Organisation WHO – nye retningslinjer for støj på vej!

Open Letter to the members of the panel developing the WHO Environmental Noise Guidelines for the European Region

WHOs nye retningslinjer for miljøstøjbelastningen i den europæiske region har været undervejs i længere tid. Nu er de ved at blive revideret og udgivet og skal ligeledes omhandle støjen fra vindmøller og dens konsekvenser for naboerne.

Dette åbne brev til WHO blev sendt for at gøre opmærksom på de mange internationale undersøgelser om vindmøllestøj og helbredsskader. Det er blevet underskrevet af en lang række internationale videnskabsfolk, støjeksperter, læger, engagerede borgere og først og fremmest af nogle af de mennesker, det hele handler om: mænd og kvinder, hvis liv og hvis børns liv er blevet ødelagt af vindmøllestøj.

Håbet er, at sundhedsorganisationens medlemmer vil støtte landbefolkningens bøn om retfærdige strenge støjgrænser for vindmøllestøj. Der skal også anvendes nøjagtige målemetoder indenfor de ramte menneskers boliger, ellers vil flere og flere familier blive syge af den store støjbelastning.

Det er påfældende, hvor uvidende danske (og andre landes) miljø- og sundhedsmyndigheder lader til at være, når det handler om vindmøllestøjens skader på borgernes helbred. Er det manglende empati (menneskekærlighed) for landregionens befolkning? Er det manglende interesse/evne til at læse internationale artikler? Er det en let gennemskuelig gemmeleg for at trække tiden ud? Er det en taktik fra absolutismens svundne tid, der hedder: “Vi alene vide”? Det, der hedder: MAGTENS ARROGANCE?

Det korrekte udsagn må hedde, helt i giftgrøn og blodrød: “VI ALENE IKKE VIDE! FORDI VI IKKE ØNSKER AT VIDE. FORDI VI IKKE ØNSKER AT INFORMERE OS GRUNDIGT. FORDI VI IKKE ØNSKER AT LYTTE TIL VORE SMÅ UNDERSÅTTERE! FORDI VI HAR VORE EGNE PLANER, SOM INGEN MÅ ØDELÆGGE. VORES ENESTE POLITISKE MÅL HEDDER WIND2050.”

 

Vindindustriens angstprovokerende ørken og den tyske befolknings krig mod ødelæggelsen

http://www.welt.de/politik/deutschland/article152660500/Die-grosse-Angst-vor-der-Windindustrie-Wueste.html

Tyskernes kamp mod vindmøllediktaturet er blevet meget stærk. I marts måned begynder en retssag med en forfatningsklage mod den tyske stat, som har svigtet sine egne borgere. Ligesom i Danmark bliver vindmøllenaboer syge af infralyd, lavfrekvent støj og stress over myndighedernes brutale ignorance. Vi holder øje med, hvad der sker i de næste uger og ønsker held og lykke for de tyske familier og deres advokater og fagfolk.

 

Nuno A. A. Castelo Branco , Mariana Alves-Pereira og deres team i Lissabon/Portugal er de forskere, der ved mest om infralydens skader og hvordan man diagnosticerer VAD

Euronoise2015-000601

I 2015 har Prof. Mariana Alves Pereira holdt et foredrag ved http://www.euronoise2015.eu/ om hvordan man ved hjælp af specielle vævsundersøgelser kan stille diagnosen VAD, Vibro Acoustic Disease. Nu er den skriftlige dokumentation tilgængelig for de læger, der endelig vil vide, hvad hele diskussionen om infralyd egentlig går ud på.

Sygdommen VAD er ikke kun en sygdom, der opstår ved at leve ved siden af vindkraftværker, men også ved at opholde sig tæt på andre store maskiner. Der findes love, der beskytter gravide kvinder for fosterskader, der ville opstå under arbejdet for eksempel som helikopterpilot eller som industriarbejder.

Vindmøllenaboer har lært igennem egne pinefulde erfaringer, at et vindkraftværk lyder som en mega helikopter, et fly eller en stående lastbil med løbende motor. Men indtil nu har voksne og børn ikke været under beskyttelse af love, der bare nævner begrebet infralyd.

De af vores læsere, der behersker engelsk på et ret pænt niveau, kan kaste et blik på prof. Marina Alves-Pereiras tekst for at få et indtryk af de portugisiske forskeres fornemme arbejde.

Men teksten er først og fremmest tænkt til de læger, der gerne vil fordybe sig i hele problematikken. Der kommer en tid – snart – hvor prof. Mariana Alves-Pereiras og hendes kollegers forskning vil være almen viden for alle læger. Ekspertise om infralydens skadelige virkning på den menneskelige organisme vil være påkrævet for at kunne hjælpe de mange mennesker, der er blevet syge af vindkraftværkers støjforurening.

Men vindmøllesygdom er også noget andet. Hele verden er ramt af et virus, der hedder vindmøllemani. De de fleste epidemier plejer at toppe på et tidspunkt og klinger lige så stille af. Vi kender desværre ikke tidspunktet, hvor verden kan erklæres som helbredt, men vi iagttager fortrøstningsfuldt den voksende oplysning og modstand i mange lande.

 

 

 

Har flygtninge fået status som husdyr? De bliver jo heller ikke beskyttet for vindmøllestøj! Se BT.dk

Ændring af bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Chokerende nyhed fra BT.dk:

Regeringen: Beskyttelse mod farlig vindmøllestøj skal ikke gælde flygtninge

Regeringen vil fjerne grænsen for, hvor meget støj fra vindmøller flygtninge på midlertidige opholdscentre må udsættes for. Det fremgår af en ændring af den nuværende bekendtgørelse, hvori der er opstillet grænser for, hvor meget støj beboere omkring vindmøller må udsættes for.Ændringen, som regeringen sendte i høring den 8.-10. december, og som Folketinget snart skal stemme om, vil udelukkende omfatte beboere på midlertidige opholdssteder, mens alle andre stadigvæk vil være beskyttet af lovgivningen.

Klik her for at læse mere