Kategoriarkiv: Støj fra vindmøller

Højesteret i Irland, den 14. juni 2017: Syv irske familier vinder over BIG WIND!

Den 20.12.2016 berettede vi om syv irske familiers klage mod Enercon og vindparken.

Nu er det afgjort: Enercon og Carigcannon Wind Farm er erstatningspligtige og er nødt til at betale fuldtud for naboernes tab.

Her er vindparken, copy-paste: http://www.thewindpower.net/windfarm_en_1683_carigcannon.php

Som man kan se, handler det om Carigcannon Wind Farm med 10 Enercon vindkraftværker på 2,3 MW styrke. Vindkraftværkerne blev sat i drift i november 2011.

Selvfølgelig blev der MÅLT støj INDE i familiernes hjem, netop der, hvor den skader familierne! 

Støjeksperten i denne sag er firmaet Mas Environment med Mike Stigwood. På hjemmesiden www.masenv.co.uk/windfarms findes et lytterum, “listening room”, hvor også kommunalpolitikere og andre beslutningstagere kan få et indtryk af vindkraftstøjens gennemtrængende og svingende lydpåvirkning. Og nu er det altså slået fast, at denne belastning fører til sundhedsskader hos naboerne.

Maskiner må ikke skade mennesker!

Her er avisartiklen fra Irland:  http://shr.gs/mPWI9ug

Referat af artiklen på dansk:

Klagerne mod Enercon Windfarm Services Ireland Ltd. og Carigcannon Wind Farm Ltd. blev rejst af familien Shivnen og andre, herunder par, familier og en enkel beboer. De syv familier fra området Banteer blev ramt af støjforureningen, da møllerne blev sat i drift i november 2011.

Enercon og Carigcannon indrømmede deres ansvar allerede i januar måned i år.

Der blev ikke givet oplysninger om afviklingen i retten. Sagen vil blive nævnt kort i næste måned i forhold til bestemte omkostninger. Denne sag var den første af sin art i landet.

Vores bemærkninger:

Enercon og de tyske miljømyndigheder ved udmærket godt, at der er noget galt. “Umweltamt” og vindmøllefabrikanten Enercon har begge udskrevet forskningsprojekter, der handler om den mystiske vindmøllestøj ved navn “strukturlyd” på dansk og “Körperschall” på tysk. I Danmarks officielle publikationer om vindmøllestøj forsvandt begreberne “strukturlyd og infralyd og vibrationer”. De er nemlig meget farlige for vindmølleindustriens overlevelse.

Bundesumweltamt Ausschreibung

eejobs Körperschall Enercon

Denne dom vil have afgørende betydning for lignende sager i hele verden.

 

Danmarks Vindmølleforeningens kamp om overlevelse – bl.a. ved hjælp af den “fine” ven, professor emeritus Simon Chapman

Danmarks Vindmølleforening med sin sekretariatsleder Henrik Vinther er meget fortvivlet. Danskerne derude på landet kan ikke lide gigantiske, larmende og hæslige vindapparater.

De vil bare ikke have dem og nu er det lykkedes for nogle af Jyderne, at overbevise en gruppe af deres kommunalpolitikere om vindparkers skadelige virkning på menneskers sundhed og nærmiljøets trivsel.

Det er jo meget skidt for vindforretningen. Investorerne og lodsejerene har brugt så ufattelig mange dejlige danske kroner på at forberede det hele, og nu gik eventyret i vasken. Øv. øv og atter øv. Årsagen til denne fiasko må findes. Kunne det være, at den portugisiske professor Mariana Alves Pereiras foredrag i Gram var skyld i den massive modstand? Nå, så må sekretariatslederen jo finde på noget. For nogen er det altid det nemmeste, direkte at angribe ubekvemme personer, dvs. straks dolke dem i ryggen og gøre et forsøg på, at overbevise borgerne om deres helts eller heltindes uduelighed.

Denne uværdige strategi er meget brugt i det fjerne Australien, hvor danske Vestas har formået at invadere verdensdelen med ufattelig mange og gigantiske vindparker. Henrik Vinther fandt sin allieret helt derude. Det handler om professor emeritus Simon Chapman. Denne herre har gjort sig bemærket ved at gøre brug af betegnelsen “wing-nuts” for vindmøllenaboer, som har klaget over Vestas’ vindkraftstøj i deres hjem og de opståede alvorlige helbredsproblemer. Han har offentligt udtalt og skrevet, at disse mennesker er simulanter, der lider under NOCEBO effekten og at dette kan sammenlignes med almen overtro. Simon Chapman har strikt afvist at besøge familierne i deres støjforpestede hjem, fordi han jo heller ikke besøger folk, der tror på alt muligt skørt og irrationelt. Kort og godt: Simon Chapman er en hardliner, der tit og ofte har holdt foredrag for vindindustrien og har skrevet nogle deraf prægede artikler for at styrke Australiens “bæredygtige” energipolitik.

Stopthesethings.com har bragt senator John Madigans tale på sin hjemmeside. Her forklarer han, hvorfor han undtagelsesvis går efter manden og ikke efter bolden. Simon Chapmans adfærd fortjener at blive offentligt kendt.

Senator John Madigan Skewers Simon Chapman – STOP THESE THINGS

Når vi nu kigger nærmere på Chapmans artikel, så kan vi gætte os til, at Henrik Vinther åbenbart ikke har regnet med, at nogen gider at læse den. Den skulle nok bare lige bruges til at berolige foreningens medlemmer. At fremvise en ægte professor fra Australien, det måtte være nok til at redde medlemmernes nattesøvn og samvittighed.

Faktum er: Simon Chapman er ikke læge og ikke akustiker og har dermed slet ikke kompetence til at udtale sig om vindmøllestøjens virkning på mennesker. Han har ikke nogen anelse om den naturvidenskabelige del af sagen og har heller ikke lyst til at sætte sig ind i den forskning, der allerede findes. Han er uddannet sociolog og hans speciale er rygning og tobaksreklamer. På University Sydneys hjemmeside Emeritus Professor Simon Chapman – The University of Sydney bliver hans værker præsenteret. Der vises ingen forskning, der har med støj eller sundhedsskader pga. vindkraftværker at gøre. Chapman har ikke brugt sit liv på, at bevise vindmøllestøjens uskadelighed ved hjælp af videnskabelig forskning.

Henrik Vinther har valgt Chapman’s lille artikel fra 2013, fordi den handler om et – for vindindustrien – farlige emne: Vibroacoustic Disease. Efter Mariana Alves Pereiras foredrag i Gram i november 2016, var der åbenbart pludselig akut behov for at finde et våben mod den portugisiske forskning i infralydens virkning på mennesker.

Simon Chapman og hans medforfatter bruger en noget sælsom metode: forfatterne googler sig igennem internettet og jagter beviser for denne meget enestående og specielle forsknings “manglende anerkendelse”. Målet er at afkræfte resultaterne, så forskernes arbejde ikke skal kunne bruges som bevis for infralydens skadevirkninger.

Skal videnskab ikke være fornyende og ærlig i sin søgen efter sandhed? Her handler det om en planlagt smædekampagne for at opfylde et eneste mål: at forsvare vindindustriens selvopfattelse om at være sundhedsfremmende. Chapman og hans kollega måler hverken støj eller undersøger mennesker/dyr for sundhedsskader efter udsættelse af lavfrekvent støj/infralyd.

I konklusionen afslører hr. Chapman og hans medforfatter deres energipolitiske agenda og viser dermed deres fælles interesse med sekretariatslederen for Danmarks Vindmølleforening Henrik Vinther:

“The term “vibroacoustic disease” resonates with a portentousness that may foment nocebo effects among those hearing about it and assuming it to be an established disease classification, ackknowledged in medicine.”

“Wind turbines have the potential to make further major contributions to renewable energy generation, and thereby to reduce greenhouse gas emissions. Health concerns are being used by wind energy opponents to thwart new projects. Regulary authorities should take care to critically examine the quality of evidence for claims that wind turbines harm health.”

Oversættelse: “Begrebet vibroakustisk sygdom genlyder med en ildevarsel, som kan skabe nocebo effekter blandt de, der hører om det og formoder, at det er en anerkendt sygdoms klassifikation i medicin.”

“Vindturbiner har potentialet at gøre store bidrag til den bæredygtige energiproduktion og dermed at reducere drivhusgas forureninger. Helbredsbekymringer er blevet brugt af vindenergi modstandere for at forpurre nye projekter. Beslutningstagende myndigheder bør sørge for kritisk at undersøge bevisernes kvalitet over for påstande, at vindturbiner skader helbredet.”

Hele artiklen findes her:2013-how-the-factoid-of-wind-turbines-causing

Danmarks Vindmølleforening har et formål: at fremme vindkraftudbygningen i Danmark. Henrik Vinther tjener sit daglige brød ved at arbejde for denne forening. Fred med det.

Men det er direkte uanstændigt, udansk og uværdigt at nedgøre internationale forskere, der i årtier har arbejdet seriøst og ihærdigt for at forstå flymekanikeres alvorlige sygdom.

Vindkraftværkers støj var slet ikke et emne, da forskerteamet i Portugal begyndte med deres arbejde. Lavfrekvent støj og infralyd forekommer som bekendt ikke kun ved vindkraftværkers drift, men også ved driften af andre store maskiner, f.eks. fly og helikoptere eller skibsmotorer.

Forskningen står ikke stille, men den tager rigtig lang tid. Allerede i dette år 2017 vil der komme resultater fra Danmark og Tyskland. Der er løbende undersøgelser i gang og på grund af det vil Tysklands støjregler for lavfrekvent støj og infralyd blive ændret i år. Det er snart slut med at nøjes med støjberegninger. Nu skal der måles helt ned til de laveste frekvenser i menneskers hjem. Nogle myndigheder har forstået alvoren!

Men ingen regering i verden har nogensinde indkaldt sygdomsramte vindkraftnaboer til lægelige undersøgelser for at forstå sammenhængen mellem et tæt naboskab til vindkraftværker og boliger. Sundhedsstyrelsen i Danmark vil ikke lytte til familierne og afviser en dialog med dem. Det ødelægger tilliden til det politiske system.

Det ville klæde Danmarks Vindmølleforening at opføre sig fair og lydhør overfor mennesker, der klager over vindkraftværkers støj og at vise en anstændig og saglig stil i forhold til internationale forskere. 

 

 

Pressemeddelelse: En ny højteknologisk støjmåler kan købes af alle og dokumentere infralyd!

Public Press Release – SAM Scribe Mk2

Naboer til gigantiske vindmonstre ved noget, som nogle politikere ikke vil vide og som vindkraftindustrien absolut vil beholde som deres forkælede virksomheds hemmelighed.

Familierne, der er blevet tortureret af vindkraftværkers sundhedsskadelige støj dag og nat, har tigget og bedt om at få korrekte støjmålinger indenfor deres eget hjem. Støjen skader nemlig just der, hvor familierne opholder sig og ikke der, hvor vindindustriens teknikere elsker at måle den og senere beregner støjen ved hjælp af industriens egne computerprogrammer.

Kommunerne kan ikke hjælpe deres borgere. Loven er skræddersyet til vindindustriens eksklusive behov for en total fredning. Uafhængige målinger i samtlige frekvenser ned til 0,1 Hz inde i familiernes hjem må efter loven ikke forekomme eller de bliver bare ikke anerkendt. IGNORANCE IS STRENGTH, en desværre meget modern visdom fra George Orwells roman “1984”.

Familierne har måttet leve i afmagt, vrede og sorg i alt for lang tid. De har lidt under for eksempel søvnløse natter, hovedpine, højt blodtryk, hjerteproblemer, næseblod, svimmelhed, kvalme, stress og synsforstyrrelser eller er flyttet langt væk fra deres nu ubeboelige hjem.

Christiansborgs politikere har ikke haft lyst til at besøge deres plagede landsmænd og tilbyde dem at tilbringe en weekend hos dem. Derfor har de ingen anelse om, hvad der foregår derude i de danske landdistrikter. Når en kvindelig toppolitiker kan skrive på sin facebook profil, at “vindmøller” er hendes “hjerteblod”, så forstår man budskabet. Luft- og subsidiedrevne kraftværker er guddommelige, andre kvinders børn, der bor i disse monstrøse vindmaskiners skygge og lider under den pulserende støj, tæller ikke.

Så, med en af de forhenværende miljøministres (Kirsten Brosbøl) ord: Svesken på disken. Lad os dog se, om Danmarks vindkraftværker kan overholde de 20 dB lavfrekvent støj ved samtlige vindhastigheder og ikke kun ved 6 m/sek eller 8 m/sek. Naboer til vindmonstrene er tit vågne om natten og kan måle støjen, når vindindustriens teknikere og Danmarks politikere sover sødt. Slut med den pinlige babysnak om larmende køleskabe, der kunne overdøve Vestas og Siemens og alle andre fabrikanternes gigantiske kraftværker.

Naboerne kan nu slutte sig sammen og anskaffe en højteknologisk støjmåler i fællesskab og tilslutte sig til en international gruppe for dens brugere. VI ER DE MANGE.

Højesteret i Irland gør tysk vindindustrikoncern ansvarlig for støjbelastning – erstatninger til 7 familier i 2017

Pressemeddelelse, Irsk dom.

Tak til Anja for oversættelsen af windawareireland.com’s pressemeddelelse.
Overview _ Wind Aware Ireland
Den irske dom vil have store konsekvenser for mange irske og forhåbentligt også for danske og andre landes naboer til vindkraftværker.

stopthesethings.com har beskrevet sagen og berettet om vindindustriens benægtelse af sandheden.
Irish High Court Finds Wind Turbine Maker Liable for Noise Nuisance – 7 Irish Families to Get Millions in Punitive Damages – STOP THESE THINGS

Begrebet INFRALYD fandtes engang i det danske sprog, her Kræftens Bekæmpelses brev fra 1995

Kræftens Bekæmpelses brev fra den 13. september 1995.

IMG_0001(1)

Et par interessante detaljer:

Der er mange subjektive gener ved udsættelse for infralyd,og folk reagerer klart forskelligt. Der er mimidlertid ikke holdepunkt for, at infralyd har sammenhæng med kræftforekomst, idet der ikke forligger nogen egentlig dokumentation.

Men det forhold, at kræftforkomsten er normal i erhvervsgrupper med stor udsættelse for infralyd, som f. eks. personale, der arbejder på jernskibe eller andre store metalkonstruktioner, underbygger indirekte denne opfattelse.

I midlertid sker der det hver gang et nyt miljøpoblem kommer op, at det i første omgang ikke tages alvorligt, men nærmest lidt besværligt at skulle forholde sig til. Dette gør dog ikke problemet mindre vigtigt at tage fat på.”

Vi gentager lige: “…at kræftforekomsten er normal i erhvervsgrupper med stor udsættelse for infralyd…”

Hvad vil man sige i fremtiden?

Forekomsten af helbredsskader i befolkningsgrupper, der boede tæt ved store vindkraftværker og især vindparks var normal???

 

 

 

 

 

Glemt norsk skoletekst tilbage fra 1987 i “VITEN”, et tidskrift for skoleelevers naturfag – om INFRALYD

Den norske forfatter til denne oplysende tekst i tidsskriftet “Viten” hedder professor Alv Egeland, er lektor i fysik og årgang 1932. “Viten” er et tidsskrift og nu også/eller hjemmeside for naturfag i norske skoler. Teksten handler om INFRALYD.

“INFRALYD” er blevet et forbudt ord i nogle danske rød-grønne miljøer, hvor man ikke tror på den slags. Den fremherskende mening er, at det der må være noget psykisk og det kan helt sikkert afhjælpes med en lille værditabsordning og et par andele i vindmølleparken. Er det ikke ligefrem bevist, at vindmølleejere aldrig brokker sig over støj?

Her kommer fotokopierne fra denne udmærkede og let forståelige artikel fra 1987, en side af gangen. Dengang havde man ikke fordomme overfor bestemte fysikalske kendsgerninger og kunne endnu tillade sig at undervise de store skoleelever i emnet INFRALYD.

IMG_0001

IMG_0002

IMG_0003

IMG_0004

IMG_0005

Der er en meget interessant passage i teksten: “Helikoptere kan identificeres”. Da helikoptere er et vigtigt transportmiddel til civile og militære formål, er de af betydelig interesse, skriver forfatteren.

Citat på norsk:  “Rotorene står for det aller meste av infralyden, og ethvert helikopter har sitt eget, karakteristiske lydbilde. Ved nøjagtige målinger kan man faktisk identificere enhver helikoptertype på grunnlag av lydbildet. Man kan til og med opdage eventuelle tekniske fejl med slike lydmålinger, og målingerne kan utføres selv om helikopteret er under horizonten”

Vores videbegærlige spørgsmål: Er et vindkraftværk ikke i grunden en slags helikopter, der ikke kan komme fra stedet, fordi den jo er monteret på en mega skorsten? Og var det ikke støjeksperten i Australien, Steven Cooper, der havde fundet vindkraftværkers individuelle “signatur”? Hver vindmølle har sit eget lydbillede. Hvad er det mon for nogle måleinstrumenter, der blev brugt til at dokumentere helikopteres infralyd i professor Alv Egelands unge år?

Og her infrasound_508(1) er en hel samling af artikler fra 2001, der handler om INFRALYD. National Institute of Environmental Health Science (NIEHS) har udgivet et litteratur review om INFRALYDENS virkning på mennesker. Baggrunden for dette initiativ var de gentagne klager fra borgere, der oplevede gener fra dybe lyde i omgivelserne. Der konstateres, at mange af undersøgelsernes resultater viste, at blodtrykket, åndedrættet og balancen hos mennesker blev negativt påvirket af INFRALYD. Når man går undersøgelserne igennem, kan man se, hvordan forsøgene blev udført: testpersonerne plejede at være unge mænd og tidsrummet for støjbelastningen var meget kort. Flere af artiklerne findes kun som en kort engelsk opsummering, fordi forsøgene blev udført og beskrevet i andre lande. Det er selvfølgelig ikke blevet lavet forsøg over mange døgn over flere uger, måneder eller år. Det ville hverken have været lovligt eller muligt at udsatte testpersonerne for mere støj end mest nødvendigt for at få et eller andet tydeligt resultat.

Men det er den permanente støjpåvirkning over mange år – resten af beboernes liv, som mange vindmøllenaboer skal leve med. Der er ikke vilje tid at lytte til Aalborg akustikernes advarsler og lære af deres målemetoder. Resultaterne vil nemlig skade den privilegerede vindindustri. IMG

 

Åbent brev til Verdens Sundheds Organisation WHO – nye retningslinjer for støj på vej!

Open Letter to the members of the panel developing the WHO Environmental Noise Guidelines for the European Region

WHOs nye retningslinjer for miljøstøjbelastningen i den europæiske region har været undervejs i længere tid. Nu er de ved at blive revideret og udgivet og skal ligeledes omhandle støjen fra vindmøller og dens konsekvenser for naboerne.

Dette åbne brev til WHO blev sendt for at gøre opmærksom på de mange internationale undersøgelser om vindmøllestøj og helbredsskader. Det er blevet underskrevet af en lang række internationale videnskabsfolk, støjeksperter, læger, engagerede borgere og først og fremmest af nogle af de mennesker, det hele handler om: mænd og kvinder, hvis liv og hvis børns liv er blevet ødelagt af vindmøllestøj.

Håbet er, at sundhedsorganisationens medlemmer vil støtte landbefolkningens bøn om retfærdige strenge støjgrænser for vindmøllestøj. Der skal også anvendes nøjagtige målemetoder indenfor de ramte menneskers boliger, ellers vil flere og flere familier blive syge af den store støjbelastning.

Det er påfældende, hvor uvidende danske (og andre landes) miljø- og sundhedsmyndigheder lader til at være, når det handler om vindmøllestøjens skader på borgernes helbred. Er det manglende empati (menneskekærlighed) for landregionens befolkning? Er det manglende interesse/evne til at læse internationale artikler? Er det en let gennemskuelig gemmeleg for at trække tiden ud? Er det en taktik fra absolutismens svundne tid, der hedder: “Vi alene vide”? Det, der hedder: MAGTENS ARROGANCE?

Det korrekte udsagn må hedde, helt i giftgrøn og blodrød: “VI ALENE IKKE VIDE! FORDI VI IKKE ØNSKER AT VIDE. FORDI VI IKKE ØNSKER AT INFORMERE OS GRUNDIGT. FORDI VI IKKE ØNSKER AT LYTTE TIL VORE SMÅ UNDERSÅTTERE! FORDI VI HAR VORE EGNE PLANER, SOM INGEN MÅ ØDELÆGGE. VORES ENESTE POLITISKE MÅL HEDDER WIND2050.”

 

Kampen om Hagesholm Vindmøllepark – stop møllerne og mål baggrundsstøjen!

Hagesholm Vindmøllepark – Vattenfall

Siemens og Vattenfall lever i deres eget pragtfulde univers, der bliver præsenteret som teknisk perfekt og gennemtænkt. Den menneskelige faktor kan dog ikke spores. Hagesholm Vindmølleparks hjemmeside beskriver dens gode forhold til naboerne. De reklamerer endda med deres dokumenterede støjmålinger, der viser de lovmæssige resultater. Det gør de helt uanfægtet på trods af de skandaløse forhold med massive støjbelastninger og naboernes sygdom, som har været diskussionsemne i parlamentets forskellige udvalg. Mange delegationer fra Holbæk Kommune har fremlagt deres klager, men Hagesholm Vindmøllepark kan ikke se problemet. MEN: Hvorfor vil de så ikke være med til at stoppe møllerne for en lille stund for at måle baggrundsstøjen, for at måle støjbelastningen helt korrekt?

Hvad siger de støjramte familier, der har forladt deres hjem pga. vindmøllernes utålelige lavfrekvente pulserende støj?

Det lykkedes dem i det mindste at overbevise Christiansborgs politikere om at bestille et “pilotprojekt”, der kræver nøjagtige støjmålinger indenfor de ramte familiers huse. Familierne har dog fuldstændigt mistet tilliden til Miljøstyrelsen og dens akkrediterede firma og har krævet at måtte bruge professor Henrik Møllers støjmåler, der kan bevise lavfrekvent støj.

Lige nu og i de kommende uger er denne meget efterspurgte støjmåler i funktion hos tre familier, der vil finde ud af, hvor høj støjbelastningen i virkeligheden er og hvornår støjen er værst. De vil også gerne vide, hvilke værelser er de mest belastede med det pulserende høje lydtryk. Der er nogle rum i deres huse, hvor familierne ikke kan sove i fred.

Her Aalborg Universitets, dvs. prof. Henrik Møllers, efterspurgte støjmåler og pressemeddelelsen over dens formål:

7fecd4a112207ddc2e718689f016fbbd

Vindindustrien og deres bedste venner kan ikke lide mennesker. De elsker penge, dvs. den vedvarende strøm af gavmilde subsidierne og tanken om Denmarks FØRER-status. Der er nogle, der vil betegne førerrollen som FOR-førerrollen, fordi andre lande helt ukritisk har overtaget Danmarks utilstrækkelige støj- og afstandsregler. At disse regler i hvertfald ikke beskytter folk og fæ i Danmark, kan man læse på Landsforeningen Naboer til Vindmøllers hjemmeside stilhed.eu, hvor der er en lang liste over Danmarks “møllegrupper”. Lokalbefolkningen vil ikke finde sig i invaderingen af deres umiddelbare naboskab og natur. Alle de truede små samfund kender faren ved vindmøllestøj, fordi sygdomsramte familier har stået frem og berettet om deres nød, ikke kun til de lokale medier og venner og bekendte, men også til landets politikere i København.

Her et læserbrev fra Boye Jensen Naboerne står ikke i vejen for grøn energi Han er den forhenværende ejer af Lammefjordens Stauder, der blev udslettet for vindmøllernes skyld. Boye Jensen er nu Formand for Sammenslutningen af flygtede naboer fra kæmpevindmøller i Danmark.

Uddrag fra Boye Jensens læserbrev:

“Hvorfor egentlig bekymre sig om naboerne nu?

Man har flertallet i Folketinget, så kan man jo gøre hvad man vil, ligesom det er sket siden 2004. Men uanset magten får man aldrig naboerne med, for manglende søvn ender med sygdom og død.

Vi har oplyst alle relevante myndigheder om dette problem. Trods det mener sundhedsmyndighederne ikke naboerne har søvnproblemer. Miljømyndighederne mener heller ikke at naboerne har søvnproblemer. Veterinærmyndighederne mener heller ikke vores husdyr behøver at sove. Alle disse myndigheder har overbevist politikerne i Folketinget og vedtaget, at naboer og husdyr ikke har søvnproblemer, uden undersøgelser af nogen art.

Miljøudvalget på Christiansborg har haft utallige deputationer af naboer der har fortalt om problemet, men selv mennesker af kød og blod der fortæller deres skæbnehistorier gør åbenbart ikke indtryk på politikerne.

De praktiserende læger får intet at vide om geneproblemer ved kæmpevindmøller af Sundhedsstyrelsen jf. ovenfor.

Jeg er formand for Sammenslutningen af flygtede naboer fra kæmpevindmøller i Danmark. Jeg synes I skal høre på os, i stedet for jeres velmenende råd vi ikke kan bruge. Vi stiller gerne op.

Det er menneskerettigheder det handler om, derfor forsætter modstandskampen med uformindsket styrke, hvis ikke søvnproblemet bliver løst. Løsningen er meget enkel.

 

Med venlig hilsen

Boye Jensen

Kirsebærhaven 5, 4532 Gislinge.

Formand for Sammenslutningen af flygtede naboer fra kæmpevindmøller i Danmark.”

 

 

 

 

“Her ser du Hansen. Han er akkrediteret støjmåler”, VidenOmVind viser dig den rette tro

Her er VidenOmVinds nyeste tiltag, der skal lære den danske befolkning at stole på en akkrediteret støjmåler ved navn HANSEN.

Hansen er en munter tegnefigur. Vindmøllenaboerne ville meget hellere have fået en forklaring af den internationalt meget anerkendte akustikprofessor Henrik MØLLER. Det er nemlig ham, de stoler på. Han er en hæderlig og velrenommeret ekspert. Han har konstrueret en formidabel lydmåler, som vindindustrien og Aalborg Universitets dekan hader så inderligt, at de ikke vil stille den – og flere af samme slags – til rådighed for alle plagede vindmøllefamilier. Oven i købet har dekanen forbudt professor Henrik Møller, at arbejde med dette redskab fremover. Dermed er har fyret for anden gang. Sådan foregår det i dagens Danmark, når man stiller sig i vejen for en magtfuld industri og dens venner.

Den canadiske film Wind Rush viser professor Henrik Møllers forklaring på, hvorfor de danske støjmålinger ikke kan bruges til at dokumentere naboernes støjbelastning.

Fra minut 37.

Og her er linket til VidenOmVinds egen lærerige undervisningsfilm til de mindre teknisk bevandrede og ekstremt troskyldige medborgere. Rød-grønne briller kræves til en bedre indlevelse.

http://www.videnomvind.dk/film.aspx?media_id=1049&

“Herr Hansen er akkrediteret støjmåler.” Sådan begynder den lykkelige historie om den danske måde at beregne støj på, helt i overenstemmelse med loven. Tilykke med det. Hansen er så dygtig og filmen slutter så godt for vindmøllen og kommunen:

“Med andre ord, som støjekspert Hansen skriver til kommunen: “Vindmøllen holder sig indenfor de niveauer for støj for vindmøller, som er beskrevet i loven.”

Herr Hansen kan selvfølgelig ikke tage sig af, at vindmøllenaboerne stadig er udsat for den massive støjforurening, især om natten, når ingen slår græs og fuglene sover.

Hvis vindindustrien og deres hjertevenner var så sikre på, at støjforureningen ikke fandtes, så kunne de jo meget passende slukke for vindmøllerne for at måle baggrundsstøjen. De kunne jo også komme forbi, når vinterstormen hyler midt om natten og måle støjen der. På det tidspunkt står græsslåmaskinen nemlig stille og sangfuglene er fløjet, mens rotorbladene pisker rundt ved op til 25m/sek. Og så må vindindustrien jo også meget gerne offentliggøre deres egne data, så de ansvarshavende politikere er indviet i denne industries hemmeligheder og får en ærlig mulighed for at beskytte deres egne medborgere.

Vindmøllemodstandere er ikke blege for at citere vindindustriens materiale, men vindindustrien vil af mystiske grunde ikke sende en litteratur- og filmliste ud, der beskriver vindkraftværkers beskidte hemmeligheder. Vindindustrien har heller ikke lyst til, at omtale de internationale modstandsgruppers hjemmesider, selvom de kender dem så udmærket godt fra deres håbefulde projekt wind2050.dk. Der har man jo fået indsigt i gruppernes indbyrdes forbindelser og ved godt, hvad der diskuteres.

En anden levende støjekspert skal også fremhæves her. Det er den australske STEVEN COOPER. Han er IKKE nogen tegnefigur.

Han er en kompetent og modig støjekspert, som har foretaget målinger indenfor støjbelastede familiers hjem tæt på en Vestas vindpark i Australien. Han har – for første gang i verden – fået mulighed for at arbejde MED SLUKKEDE VINDKRAFTVÆRKER for at måle baggrundsstøjen. Han har kunnet bevise, at hver vindmølle har sin egen signatur, som adskiller sig fra de andres.

De danske støjregler er dermed komplet utilstrækkelige, fordi der ikke måles støj indenfor de ramte familiers huse på de tidspunkter, hvor støjen forekommer. Der måles med filtre, der fjerner den skadelige lavfrekvente støj og infralyden og der måles kun ved to meget ustabile vindhastigheder på 6m/sek og 8m/sek.

Så vindindustriens lille tegnemand herr Hansen må godt pakke sit grej sammen. Det duer nemlig ikke. Men det ved VidenOmVind jo godt.