Kategoriarkiv: Klimapolitik

Hvorfor kystnære vindmøller? Hvorfor vindmøller rundt omkring i Danmarks landkommuner? Spørg HOFOR!

http://www.kk.dk/artikel/co2-neutral-hovedstad

Se også oplysninger på samme side om AGENDA 21, den ultimative masterplan fra UN

HOFOR _ Om HOFOR Vind

Her er hele dokumentet: KBH 2025 -EN GRØN, SMART OG CO 2- NEUTRAL BY 930_QP7u8mn5bb

På side 11 erfarer vi følgende: HVORDAN BEREGNES CO2-UDLEDNINGEN:

“Den kommunaleCO2-beregner giver mulighed for at trække elproduktionen baseret på vedvarende energikilder (VE) fra byens elforbrug, det betyder, at Københavns elforbrug er CO2-neutral, når der produceres lige så meget VE-EL, som byen bruger. Produceres der mere VE-EL, end København bruger, fortrænger det kulbaserede elproduktion andre steder og kan derved kompensere for CO2-udledning fra f.eks. trafik.”

Strategien er, se side 16: vindmøller i andre kommuner, kystnære havvindmøller, partnerskab til bud på statslig havvindmølleprojekter

Det må jo betyde, at byen kan blive ved med at være lige så forurenet, som den har lyst til, bare der bygges masser af vindmøller, gerne så langt væk som muligt. Det er tilsyneladende blevet svært at forklare Danmarks landbefolkning, at deres rene natur får lov til at blive forvandlet til industriel slum.

Herremændenes torturredskab “træhesten” erstattes nu med vindmøller, Guldborgsund Kommune satser på godsernes grådighed for at gennemføre vindmølleplaner

Stavnsbåndet Her en lille introduktion, der viser, hvordan de mindre gode gamle dage har været. Herremanden og den lille bondemand havde et anstrengt forhold til hinanden. Herremanden havde altid ret, fordi han havde jord og penge og kongens og kirkens velsignelse.

Guldborgsund Kommune vil gerne fortsætte magtforholdet og trække på godsernes gode vilje til at lægge jord til og indkassere økonomisk gevinst gennem offentlige midler. De “små bønder”, her husejerne med små hjem og lidt have og jord til, må bare affodres med en middag på slottet eller hvad har vi mere. En renovering af landsbyens forsamlingshus? De forholdsvis fattige borgere skal bare finde sig i, at vindkraftværkerne driver dem fra hus og hjem. 600 m afstand til disse miljøskadelige monstermaskiner er alt for lidt til at kunne trives i de egne fire vægge.

Det nye Herregårdslandskab med fokus på vindenergi

Nogle borgere kæmper for deres demokratiske ret. Men kommunens ansatte vil ikke læse den nyeste videnskabelige litteratur og de vil (eller kan?) ikke følge med i den internationale forskning udvikling. Vindkraftværker skader landkommunernes befolkning, altså de mennesker, der ikke er herremænd.

Indsigelse mod Guldborgsund Kommunes 2014 vindmølleplan

 

Ræd for fremtiden? Søvnløs på grund af hede og tørke, oversvømmelser eller istiden? Fat mod og læs: “Kejserens grønne klæder”!

Jens Robdrups bog “Kejserens grønne klæder” udkommer om et par dage ved  www.veterania.dk og er leveringsdygtig i trøst, vejledning og oplysning, som vi panikslagne stakler har brug for. Naturligvis ville vi jo alle i fuld offentlighed kunne svare politisk korrekt på nutidens grønne trosbekendelse: “Tror du på den menneskeskabte globale opvarming… nej, undskyld: KLIMAFORANDRING?” Uden denne offentlige trosbekendelse er det jo ganske svært at begå sig på en arbejdsplads i det offentlige.

Bogen beretter bl.a. om fortidens adskillige prognoser, der ikke holdt stik, og som er morsom læsning. Hvem havde for eksempel troet, at New York engang har været truet af dette særlige miljøproblem: Tonsvis af hestepærer var ved at tårne sig op i byens gader og stræder. Og dengang kunne man snildt regne sig frem til, hvor katastrofalt det måtte ende med, altså om nogle årtier. Hvor var det dog gyseligt. Tænk, alle de fluer!

Verden må vente med spænding på, hvad fremtiden vil bringe af nye skrækscenarier. Hvad med at indføre en særlig skat for eventuelle meteornedslag eller gigantiske vulkanudbrud?

Bogen indeholder ellers mange informationer omkring nutidens klimapolitik og støtter sig til en omfattende litteraturfortegnelse, der er værd at se nærmere på. – Nu bliver det meget spændende, om danskerne tør at læse bogen i et offentligt transportmiddel eller om de må nøjes med at læse den i smug, for eksempel midt om natten med en lommelygte under dynen. Vil der mon være nogen aviser, der tør at anmelde bogen, uden at frygte faldende salgstal?

Og vi tænker jo straks på vindmøller: Hvilken indlysende funktion har de egentlig i forhold til klimaforandringer? Der findes jo nogle medborgere, der ikke rigtig kan forestille sig, hvordan vindmølleindustriens ståltårne med deres tonstunge rotorblade vil bære sig ad med at hvirvle alle de der hæslige klimaforandringer væk. Påfaldende er det jo, at de allerhelst skal hvirvle langt ude på landet, hvor klimaet egentlig var helt i orden, inden de monstre gik i gang. Men vindapparaterne skal åbenbart ventilere stedfortrædende for storbyerne, der desværre ikke har plads til dem.