Australien – langt langt borte? Ikke for Vestas og ikke for vindmøllefamilierne – se hvad der sker i Australiens parlament lige nu

http://www.aph.gov.au/Parliamentary_Business/Committees/Senate/Wind_Turbines/Wind_Turbines/Submissions

http://www.aph.gov.au/Parliamentary_Business/Committees/Senate/Wind_Turbines/Wind_Turbines

Her findes flere hundrede bidrag fra borgere, højtuddannede eksperter fra forskellige fag og så selvfølgelig også modsidens udmeldinger fra organisationer, der ikke vil høre tale om sundhedsundersøgelser eller eksakte støjmålinger indenfor familiernes huse. De tør ikke se sandheden i øjnene. Hvis de var så sikre på, at vindmøller ikke udsender skadelig støj og var årsag til kraftige vibrationer, så ville de jo ligefrem ønske at bevise det. De nyeste metoder og de bedste akustikere ville blive hidkaldt og fabrikanter og opstillere bedt meget bestemt om at være behjælpelige. Ja, vindindustriens venner ville jo selv storme ind i de udsatte familiers huse og tilbyde deres kære medmennesker at bytte bolig i et par måneder. Selvfølgelig ville de også tage deres egne børn eller børnebørn med, altsammen for at demonstrere, hvor hyggelige og dejlige vindmøller dog er. Men det tør de ikke. De holder sig langt væk, fordi de aner nok, at der er noget farligt og uhyggeligt ved disse mægtige industribygninger, der summer og brummer og hviner og klaprer ved de høje vindhastigheder og sender deres flaksende skygger dybt ind i familiernes boliger.

På danske Vestas hjemmeside www.vestas.dk kan man se, hvordan den 140 vindmøller store Macarthur Wind Farm blev til. Det er svært at få øje på det naturvenlige ved dette voldsomt forstyrrende projekt. Rigtig gyseligt bliver det dog, når skolebørn for propagandaens skyld skal danne en munter rundkreds omkring et af de kolde ståltårne og lidt senere bliver instrueret i at kaste deres små arme i luften for at lovprise grøn energi.

Meget hård tone i Australien

Vestas har en samarbejdspartner, som hedder AGL. De to venner er ikke så søde og bløde at høre på, når det handler om at angribe borgerne, der klager over vindmøllestøj. Der bruges meget ufine metoder, for ekspempel har AGL sendt et brev ud til lægerne i området, da McArthur vindfarmen lige var kommet i omdrejninger. Lægerne blev simpelthen bedt om, ikke at tage sig af naboernes klager over sundhedsproblemer i sammenhæng med vindmøllestøj. Den slags patienter skulle hellere sendes til AGL, der nok skulle forklare dem, at det hele var indbildt. Macarthur-Community-Health-AGL-ltr-13-12-14

Ildsjælenes ensomme kamp

Lægen Dr. Sarah Laurie giver vindmølleofrene i Australien og i andre lande håb ved sin rådgivning og ved at offentliggøre vigtge informationer på hjemmesiden waubrafoundation.org.au. Hun blev og bliver personligt meget hårdt angrebet, fordi hun får en meget stærk opbakning af de skadede familier, fagfolk og internationale venner. Det er for farligt for vindindustrien, når der kommer modstand fra kvalificerede mennesker, der tør at stå frem. Her er en samling dokumenter om Macarthurs vindbondegård.

http://waubrafoundation.org.au/?s=macarthur

Dr. Sarah Laurie har meget til fælles med andre ildsjæle i hele verden, der støtter vindmøllefamilierne. Oprindeligt havde hun intet imod vindenergi som sådan, inden hun mødte borgere, der havde smertefulde erfaringer med vindindustriens strategier. Befolkningens protester og enkelte borgeres klager bliver afvist og latterliggjort i Australien og i Danmark og i resten af de vindinficerede lande .

http://stopthesethings.com/?s=macarthur

Melissa Ware er en af naboerne, der lider under Cape Bridgewaters vindparks støj. Her hendes appel til politikerne, der blev offentliggjort i avisen The Courier og også udgivet på hjemmesiden www.friends-against-wind.org:

http://en.friends-against-wind.org/testimonies/ill-informed-opinions-build-on-wind-farm-ignorance

Konklusionen bliver igen: Jo mere du ved om vindkraft, jo mindre kan du lide den. Først i det øjeblik, almindelige borgere bliver konfronteret med et vindmølleprojekt i deres eget område, går det op for dem, hvor udemokratisk og modbydeligt landets borgere bliver behandlet. Mangelnde information, giftgrøn propagandasprog og magtmisbrug er blevet til normen. Strategien bag den såkaldte bæredygtige energipolitik er uværdig for et demokratisk land.

Med mediernes tiltagende mod på at fortælle et par ubehagelige sandheder om vindenergi, kommer der også viden ud til byboerne, der jo betaler hele gilden over deres elregning.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *