Alle taler om George Orwells roman “1984” – vi giver et youtube.com link til filmen

 

Af en eller anden besynderlig grund – hvad kan det dog være – dukker navnet George Orwell regelmæssigt op, når der skrives om klimapolitik og vindmølleplanlægningen. Det er kritiske borgeres skræk, at se alle gamle love og regler blive fejet til side for at opfylde en eneste statsligt besluttet plan. Retorikken siger det hele. Hver VVM-redegørelse indledes med statens mantra og milliarder af offentlige midler bliver stillet til rådighed for at gennemføre en politik, der stort set er begrundet med angstfremkaldende propaganda om klodens undergang.

Vores demokratiske frihed er under angreb, når børn bliver introduceret i klimakatastrofens tankegang, når journalister ikke må skrive eller vise, hvad de selv opfatter som væsentligt og når myndigheder udstiller forskere som skadelige klimaskeptikere.

Det er måske for meget forlangt, at alle danskere skal læse Gerorge Orwells bog og tænke lidt over, hvorfor man egentlig får myrekryb over denne historie, men at se filmen, kan måske lige passe ind i tidsplanen. Så forstår man bedre, hvad et “Ministerium for Sandhed” er for noget.

 

En tanke om "Alle taler om George Orwells roman “1984” – vi giver et youtube.com link til filmen"

  1. Poul Nielsen

    Der går næppe en dag uden en ny historie om en folkevalgt, som træder helt ved siden af. Man får fornemmelsen af et folketing – og af landets byråd, er fyldt med svage personer, som enten er virkelig dårligt opdraget eller har ladet magtens søde tilstrækkelighed lamme deres dømmekraft.
    Ekstravagante vaner på skatteborgernes regning, fiflerier, grådighed, løgn og vildledning af både folketing og befolkning er blevet hverdagskost.
    Den netop overståede folkeafstemning, åbner vel næppe politikernes øjne helt, men burde i det mindste give dem stof til eftertanke.
    Men som alm. naiv borger, er det vel uden tvivl en alt for optimistisk tankegang!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *