Månedsarkiv: november 2017

Indberetning af bivirkninger? Nej, ikke her! Vi er VINDLAND nr. 1!

Har du en lille pakke Panodil (paracetamol) i huset, det mest almindelige smertestillende middel i Danmark? Har du nogensinde læst indlægssedlen eller plejer du bare at smide den slags ud? Måske skulle du overveje at kigge på den lille bitte bemærkning på indlægssedlen, som hedder:

“Indberetning af bivirkninger”. Der står:  “Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotek. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK – 2300 København S Websted: www./meldeenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.com. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.”

Er det ikke skønt?

Vi kan meget hurtigt blive enige om, at borgernes opmærksomhed overfor lægemidlers bivirkninger er en god og nyttig ting. Staten er forpligtet til at beskytte borgernes helbred og borgerne skal og må altid henvende sig til myndighederne og slå alarm.

Nu vil vi jo meget gerne vide, hvor danske borgere kan indberette bivirkningerne fra vindkraftstøj. Vindkraft er ikke ligefrem et lægemiddel, selvom nogle påstår, at den er sund for planeten. Vi må lede andre steder. Det kunne jo nemt være hele tre adresser, som vindmøllefamilierne samtidigt må henvende sig til: Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det er de tre ministerier, som har finansieret Kræftens Bekæmpelses helbredsundersøgelse om vindmøllestøj og disse tre ministerier med deres styrelser burde være yderst interesseret i danske landfamiliers velvære. Men hvilket kontor modtager mon vindmøllenaboers indberetninger?

Dette kontor findes ikke endnu, men måske burde det oprettes?

Borgernes egen opfattelse af deres helbredstilstand i forhold til vindmøllestøj er åbenbart fuldstændigt uinteressant for myndighederne. Borgernes beretninger om vindmøllestøjens negative virkning på deres helbred forekommer ministrene som “anekdotiske”, dvs. subjektive fortællinger om noget privat.  I modsætningen til henvendelser om bivirkninger fra medikamenter, vil myndighederne ikke høre og se den slags oplysninger. Lægemiddelstyrelsen har så vidt vides, ikke prøvet sig med at fremme borgernes accept af ubehagelige bivirkninger af medicin. Det er ikke normal praksis at tilbyde potentielle  patienter penge for evt. helbredstab eller lokke med andele i medicinfirmaets profit.

Man har heller ikke hørt om økonomiske tiltag fra lægemiddelstyrelsens side, hvor man for eksempel har sat et offentligt betalt ca. 20 millioner kroner projekt i gang for at finde ud af, hvorfor borgerne ikke vil have en bestemt medicin.

www.wind2050.dk projektet, der bliver støttet af vindmølleindustrien, vindmølleforeningen og mange vindkraftrelaterede interessegrupper, fik næsten 20 millioner for at undersøge naboernes modstand og derefter at tilbyde kommunerne et værktøj eller en opskriftsbog til at tackle denne.

Kræftens Bekæmpelse fik lovet 1,7 kroner i starten for at undersøge helbredsgener fra vindmøllestøj. Da begge projekter blev startet op i samme tidsrum i 2014, blev forskellen for tydelig og dermed pinlig. Beløbet blev sat op, men sundhedsundersøgelsens pris blev stadig sat til under 4 millioner danske kroner.

Da myndighederne ikke vil samarbejde med ramte vindmøllenaboer, må de vente på den længe ventede undersøgelse.

Her et link til studiedesignet om den første undersøgelse, vindmøllestøj og virkning på hjerte/kredsløb

Kræftens Bekæmpelses undersøgelse

Ingen kender resultaterne endnu, bortset fra en meget lille kreds af forskere.

Men dengang i 2014, da helbredsundersøgelsen blev sat i gang, var ministerierne allerede klar til en udtalelse om formålet med Kræftens Bekæmpelses Studie. Den skulle afkræfte de tiltagende foruroligende beretninger fra vindmøllenaboer, der informerede om vindkraften bivirkninger. brev til borgmestre om sundhedsundersøgelse

Man havde allerede med stor  kunstfærdighed regnet baglæns og fundet ud af, at der ikke kunne og måtte være et upassende resultat. Landets vindmølleeventyr måtte ikke ødelægges. Derfor blev kommunerne straks opfordret  til at fortsætte med deres planlægning og byggeri af mere vindkraft, som om der ikke var den mindste fare for landfamilierne. 

Den nuværende regering har ligeledes svaret på en kommunes spørgsmål om helbredsundersøgelsen: Tre-ministre-svarer-Haderslev    

Kernesætningen i dette brev er denne bemærkning, der viser tidsånden i en klimabesat periode i dansk og verdens historie. Den vil først blive opfattet som dybt umoralsk og forkasteligt, når tiden har ændret sig.

“Langt de fleste regler afspejler en afvejning. Dette er også tilfældet for de gældende støjgrænser, der afspejler en afvejning mellem beskyttelse af borgere mod støjgener og den klimapolitiske retning, der er ønske om at Danmark skal gå i.”

Oversættelse: Vi foretrækker vores klimapolitik frem for landets borgere.

Hvordan arbejder Lægemiddelstyrelsen mon? Hvis der nu var en stor gruppe danskere, der indberettede bivirkninger fra et bestemt medikament? Ville myndighederne så bruge samtlige ressourcer for at modsige borgernes henvendelser og nedgøre dem? Ville myndighederne slå sig sammen med medicinalkoncernerne for at  neddysse viden om dårligdom? Ville myndighederne bede borgerne om at holde op med at henvende sig en anden gang? Ville myndighederne med lys og lygte lede efter beviser for at borgerne måtte tale usandt?

Er det ikke på tide, at oplyse myndighederne om familiernes dårligdom? At fortælle myndighederne om alt, I ved, just som om det handlede om en indberetning over et farligt medikament:

Hvornår blev vindmøllerne sat i drift? Hvor store er de? Hvor langt fra ejendommen står de? Hvilke gener er der opstået, siden vindmøllerne begyndte at køre? Hvem i familien har hvilke gener? Hvilken vindretning er værst? Hvilke rum i huset er mest belastet? Hvad har I gjort for at dæmpe støjen eller reducere generne:  installeret nye vinduer, flyttet soveværelser, overnattet andre steder, klaget til kommunen, talt med et byrådsmedlem, skrevet til folketingets diverse udvalgsmedlemmer, talt med familielægen, sygeplejersken, apoteket evt. for at få receptfri sovemedicin – adresserne til styrelserne er her:

Energistyrelsen: ens@ens.dk

Miljøstyrelsen: mst@mst.dk

Sundhedsstyrelsen: sst@sst.dk

 

Snart er der kommunalvalg i Danmark – nogle politikere tror stadig på vindkraft i naturen

Valgkamp over hele landet. En lille beretning fra Stevns, hvor kampen på halvøen syd fra København begyndte for fem år siden. Yderst ivrige og begærlige lokalpolitikere fra SF ønskede dengang at skamfere Stevns landskaber med kæmpevindmøller.

Det lykkedes som bekendt ikke og den lokale avis dokumenterede aktiviteterne fra denne hidsige og følelsesladede vindmøllekrig fra november 2012 til februar 2013.

“Stevnsbladet”, som “leveres til det stevnske folk” blev læst med stor grundighed dengang og nu, debatten var og er altid mangfoldig.

www.stevnsbladet.dk

Vindmøllekrigen blev – efter en kort og heftig kamp – vundet af borgerne, da Socialdemokraterne slog bremserne i, fordi argumenterne imod blev for overvældende.

www.megamøller.dk,

nogle aktive stevnsborgeres hjemmeside, ligger stadig på nettet som et minde om denne vanvittige, men forbavsende kortvarige kamp. Efter sejren blev borgerne advaret af erfarne medborgere fra andre danske egne. Vindkraften er en sej fjende og angrebet på folk og fæ og landskabet ville før eller siden starte igen og igen. Valgets resultat i 2017 vil vise, hvor meget borgerne har lært og husket fra sidste valg. Hvilke partier kan man stole på, når det handler om vindparker i naboskabet?

Efter fire år ønsker Radikale Venstre og SF åbenbart at starte en ny diskussion om den såkaldte grønne energi.

De Radikale Venstres liste med deres programpunkter kan ses  i Stevnsbladets Valgavis fra 8. nov. 2017. Om “grøn” energi:

“Hæv den grønne overligger – Stevns Kommune skal være kendt for at være en grøn foregangskommune. Målet er at blive en CO2-neutral kommune hurtigst muligt. Klima- og miljøbelastningen skal minimeres. Kommunale elbiler.”

Kommunale elbiler, det lyder dyrt og ikke specielt miljøvenligt. Hvor skal strømmen komme fra, når det ikke blæser? Så meget overskudstrøm til opladningen findes der trods alt ikke. Hvordan en kommune kan blive CO2-neutral vil de Radikale dog ikke fortælle i detaljer. Måske som Hovedstadens Forsyning HOFOR, der køber vindkraft i fjerne kommuner, for ikke at skræmme sine egne borgere? Den tyske “Energiewende” kan i hvert fald ikke fremhæves som et godt eksempel, tusindvis af vindmøller har ikke sænket CO2 niveauet i Forbundsrepublikken Tyskland. Hvor pinligt for klimatisterne!

SF har tydeligvis ikke mistet troen på vindkraft:

“Vi ønsker større fokus på vedvarende energi. Vi ønsker at ansætte en energirådgiver, som kan hjælpe borgere og firmaer med at spare på og omlægge energiforbruget.

Vi ønsker en genoplivning af Varpelevprojektet med sol, vind og gas. Kommunen skal gå forrest med med elbiler og grøn indkøbspolitik.”

Genoplivningen af Varpelevprojektet? Det handlede om en vindpark på denne skønne gamle landbrugsegn. Stevns Kommune havde søgt om EU tilskud til projektet, men blev afvist. Nu kan man jo spørge SF, hvor pengene egentlig skal komme fra? Hvad koster et stort vindkraftværk nu om dage? 30.000.000 kroner? Og hvad synes Varpelevs borgere egentlig om den idé?

Det lyder ganske harmløst at pludre løs om grøn energi, når partierne naturligvis også ønsker sig mere natur og mindre sprøjtegift og flere penge til sociale opgaver. Det skal også lyde helt harmløst og kært, for ikke at skræmme de kampklare borgere.

Dengang har “Stevnsfolket” talt med deres 1964 stemmer imod vindkraft på deres halvø (10 stemmer for). Meningen var tydelig: Der skal ikke være kæmpevindmøller på Stevns – og heller ikke andre steder.

Pas på med, hvad jeres lokalpolitikere siger i valgkampen. De har magten til at gøre livet til et rent helvede for nogle af jer, hvis I giver stemmen til de fanatiske vindkrafttilhængere blandt kandidaterne.

Lokalpolitikere er som udgangspunkt ikke nødvendigvis ondskabsfulde og grådige. Byrådsmedlemmerne har så mange programpunkter i deres arbejde og alt for tit en meget begrænset tid til at sætte sig ind i kompliceret stof. De kan heller ikke have kompetencer til alle vigtige emner, selvom de må stemme om dem. Viden kan være magt – men magt er magt. Derfor skal man tænke sig om, hvem man vil give den.

Det er meget vigtigt for valgerne, at vise politikerne, hvad de, borgerne, ønsker og hvad de under ingen omstændigheder vil acceptere.

Vindkraft i naturen, som bliver drysset jævnt over land og strand, mark og mose, skov og hede plus kysten står ikke til diskussion. Danmarks landbefolkning skal ikke lide under surrealistiske klimafantasier.

NEJ TIL VINDKRAFT

  1. fordi vindkraftværker udsender farlig støj, der belaster og skader naboernes og deres husdyrs helbred,
  2. fordi vindkraftværker er miljøskadelige for flagermus, fugle, især rovfugle, grundvandet og landskabet,
  3. fordi vindkraft kun leverer sporadisk energi og kun kan bruges supplerende med fossil eller atomenergi – se leverancen hver dag: emd.dk/el/
  4. fordi vindkraft kun kan overleve med statsstøtte og dermed kræver en gigantisk formue, skrabet sammen af hver eneste borger, fattig pensionist, studerende, arbejdsløs eller enlig forsørger, mens opstillerne og industrien tjener ufattelige formuer og sørger for at placere millionerne langt væk fra skattevæsenet,
  5. fordi vindkraftværker er tung industri, disse apparater daler ikke ned fra himlen i hvide gevandter, men kræver store mængder af kul, stål, beton, fiberglas, olie og kemiske væsker, de kræver også miljøskadelige transporter og er årsag til ødelæggelsen af jordbunden,
  6. fordi vindkraftværker er farlige arbejdspladser for servicearbejderne, som ikke får beskyttelse gennem arbejdstilsynets lovgivning,
  7. fordi vindkraftværker er farlige for området, når de kaster rotorblade ved brand og forurener luften med farlig røg og når de om vinteren kaster tunge isklumper i et område på rigtig mange meters afstand,
  8. fordi vindkraftværker forstyrrer det danske landskabs skønhed med deres høje industrielle strukturer med deres gigantiske roterende knive og ødelægger dermed beboernes fred,
  9. fordi de ødelægger landets økonomi, se frieelforbrugere.dk
  10. fordi vindkraftens fremmarch har ødelagt freden i mange egne og i mange familier. Venskaber er gået i stykker, fordi nogle vil tjene penge på at udleje jord eller købe vindmølleandele – uanset de skader, som vindparker er årsag til. Nogle mennesker stoler blindt på en ideologi, som allerede har fået et nyt navn: Klimatisme! Det er åbenbart for farligt for vindkraftfanatikerne, at undersøge emnet fra alle sider og direkte at spørge de mennesker, der allerede er ramt af ulykken.

STOP VINDKRAFT NU!