Månedsarkiv: juli 2017

Ny dansk sundhedsundersøgelse – Hjerteforeningen annoncerer lynresultat – og opfordrer til at købe “hjertestrøm” fra vindmøller

Hjerteforeningens medlemsblad fra juni 2017 præsenterer en ny sundhedsundersøgelse om vindmøllestøj og hjertesygdom på side 29: derfor forsker jeg

Mange vindmøllenaboer fik sig en stor overraskelse, da de hørte om Hjerteforeningens helt egen sundhedsundersøgelse. Hvordan kunne det dog lade sig gøre, at hemmeligholde denne nye registerundersøgelse indtil nu, når der har været så meget opmærksomhed omkring Kræftens Bekæmpelses meget omfattende studie? Nogle kommuner afventer netop resultaterne af denne store undersøgelse, selvom den skulle have været afsluttet for lang tid siden.

Hvorfor behøvede Hjerteforeningen starte en meget mindre undersøgelse, når den offentligt finansierede undersøgelse nærmede sig sin afslutning i nuværende år 2017 og den første artikel er sendt afsted til et videnskabeligt forlag allerede for nogle måneder siden?

Vindmøllenaboer og alle andre borgere, der netop ikke ønsker at få en vindpark tæt på deres hjem, er et meget videbegærligt folkefærd og undrer sig.

Først og fremmest synes landdistrikternes truede medborgere ikke om Hjerteforeningens besynderlige engagement i vindmøller. Køb “hjertestrøm fra vindmøller” er en grotesk opfordring fra en organisation, der skal varetage hjertesyge menneskers interesser. Det er ganske enkelt løgnagtigt at påstå at kunne sælge vindmøllestrøm, fordi elektricitet ligesom rindende vand kan ikke skilles ad fra de forskellige kilder.

Når man så kaster et blik på Hjerteforeningens bestyrelse, undrer det jo ganske voldsomt, at næstformanden Peter Højland er en herre, der er selveste formand for Siemens Denmarks bestyrelse. Hvilken interesse skulle Siemens Danmark have i at forske i vindmøllestøj, uden at have resultatet klart til deres eget formål? At regne baglæns er en snedig kunst, som vindmølleindustrien og dens venner i ministerierne behersker til perfektion.

Hvis Siemens Danmark virkelig var interesseret i sygdom fra vindmøllestøj, ville koncernen selvfølgelig have givet tilladelse til præcise støjmålinger i naboernes huse ved for eksempel Hagesholm Vindmøllepark i Holbæk Kommune. Der havde man jo med glæde have lukket alle vindkraftværker ned i nogle minutter for at måle baggrundstøjen. Siemens og Vattenfalls høje herrer var jo fluks kommet forbi de støjplagede naboer og havde tilbudt dem at betale sundhedsundersøgelser ved hjertespecialister og arbejdsmedicinere.

Men: Ligesom Danmarks ministerier ønsker Siemens kun at imødekomme naboernes bekymringer og afkræfte mistanken og det gør man med en saft- og kraftløs sundhedsundersøgelse, hvor man netop ikke inkluderer de ramte familier.

http://w3.siemens.dk/home/dk/dk/cc/footer/pages/virksomhedsoplysninger.aspx#

Hjerteforeningens bestilte registerundersøgelse bliver skrevet ud fra Den danske sygeplejerske kohorte, som er materiale fra to spørgeskemaundersøgelser fra årene 1993 og 1999, her en nærmere forklaring:

Enestående forskningsmateriale stilles til rådighed

Man skal have en meget speciel forståelse for den slags videnskabelighed, for at blive imponeret.

Hvorfor skal der egentlig bruges en gammel spørgeskemaundersøgelse, der bliver sat i gang for at forske i kvinders overgangsalder og hormonpræparaters indvirkning på deres sundhed?

Hvad er forventningen til resultatet?

Hvis nogle af disse sygeplejersker tilfældigvis har boet i nærheden af vindmøller og hvis de nu har fået en hjertesygdom, der ikke skyldes røg eller for meget alkohol eller arvelig sygdom, så kunne det måske være, at det var vindmøllens skyld. 1993 – 1999, hvor store var vindmøllerne på det tidspunkt? Hvor mange hjertesyge vindmøllenaboer skal der bruges fra denne sygeplejerskeundersøgelse for at vise et resultat, der er statistisk signifikant? Det er det store spørgsmål.

Det er umuligt at få øje på et ærligt initiativ for at klarlægge situationen, ellers havde sundhedsmyndighederne for længst fået indkaldt de familier, der har klaget over helbredsproblemer på grund af vindmøllestøj.

Myndighederne ville have registreret alle de borgere, mænd, kvinder og børn, der bor tæt på vindparker og som har vist tegn på sundhedsskader.  Ministerierne havde for længst sørget for ærlige støjmålinger inde i disse landfamiliers huse, i stedet for at lade vindmølleindustrien styre vindmøllers lovgivning.